Tryghed og sikkerhed med kortbetaling
Du kan bruge dine Nordea betalingskort i udlandet på samme måde som herhjemme. Når du bruger dit kort til at betale med, er der mindre risiko for at miste kontanter, hvis du skulle tabe din pung eller blive udsat for tyveri.
Brug dit kort, og:
- øg sikkerheden. Husk at beskytte din pinkode, når du betaler.
- undgå at have mange kontanter på dig, som kan friste lommetyve.
- undgå høje vekselgebyrer forbundet med at hæve kontanter.
- bevar overblikket over dine transaktioner i din netbank, når du bruger dit kort til betaling.
Har du kontanter med hjemmefra eller hæver du dem i udlandet, så sørg for at opbevare dem sikkert, og fordel gerne kontanterne på flere steder. Det samme gælder for dine betalingskort, som du ikke bør opbevare sammen. Mister du din pung, er det rart at have ekstra kontanter eller betalingskort i kufferten.
Brug af Mastercard i udlandet
Hvis du har et Mastercard, kan du i mobil- og Netbank se kreditmaksimum for kortet. Kreditmaksimum for de forskellige kort ligger i disse intervaller:
- Nordea Credit: 10.000-30.000 kr.
- Nordea Gold: 5.000-150.000 kr.
- Nordea Platinum: 20.000-250.000 kr.
Brug af Visakort i udlandet
På Visa/Dankort er der sat en forbrugsgrænse på 25.000 kr. pr. løbende 7 dage, uanset om du er i Danmark eller i udlandet. Desuden kan du på kortet maksimalt hæve 2.000 kr. pr. døgn.
For et Nordea Pay-kort er forbrugsgrænsen 30.000 kr. pr. dag, og du kan maksimalt hæve 5.000 kr. i døgnet.

