Hvis du ønsker ekstra hjælp til at huske din pinkode, kan du med fordele bruge en pinkodehusker, som du selv kan printe. Her på siden guider vi dig til, hvordan du bruger den.
- Skriv kortnavnet i det lange hvide felt på pinkodehuskeren (fx Nordea Pay, Visa/Dankort eller Nordea Gold Mastercard)
- Vælg fire af de farvede felter i et mønster, som du altid kan huske. Skriv din pinkode i de fire felter
- Udfyld resten af felterne med vilkårlige tal fra 0 til 9, så din pinkode bliver ’skjult’ mellem de andre tal, og det kun er dig, der kender mønstret, hvor din pinkode står.
Husk
- Alle tal fra 0 til 9 skal optræde i alt fire gange hver på kortet.
- Felterne med din pinkode må ikke markeres, og alle tallene på kortet skal skrives på samme måde og med samme pen.
- Tag eventuelt et billede af den udfyldte pinkodehusker med din mobiltelefon, så du hurtigt og nemt kan finde den frem.