Bliv skarp på din lønseddel

Lønsedler kan være svære at gennemskue og ser ofte forskellige ud, afhængigt af hvor du arbejder, og hvordan du er aflønnet. Dog indeholder de alle sammen oplysninger, som er vigtige at forstå, så du kan spotte fejl og mangler. Er du medlem af en fagforening, kan du også få hjælp og rådgivning derfra.

De 7 vigtigste ting at tjekke

1: Tjek, om din løn passer med din kontrakt eller overenskomst  

Sammenlign din løn før skat (det tal, der står øverst) med det, der står i din ansættelseskontrakt eller den overenskomst, du er omfattet af. Husk at tjekke både grundløn og eventuelle tillæg.  

2: Er din stillingsbetegnelse korrekt?  

Kontroller, at din stillingsbetegnelse på lønsedlen matcher din faktiske stilling. Dette kan have betydning for din pension og andre rettigheder.  

3: Gennemgå dine timer  

Tjek, at antallet af arbejdstimer stemmer overens med det, du faktisk har arbejdet. Dette gælder både almindelige timer og eventuelle overtimer.  

4: Står dine tillæg på?  

Gennemgå alle tillæg som for eksempel overtidsbetaling, weekendtillæg eller andre tillæg. Sørg for, at de er beregnet korrekt.  

5: Indbetaling til pension  

Hvis du får pension, skal du tjekke, at det korrekte beløb er indbetalt til den. Dette er typisk en procentdel af din løn, som både du og din arbejdsgiver bidrager til.  

6: Hold øje med din ferieopsparing  

Tjek, at der bliver opsparet feriepenge svarende til 12,5% af din løn, medmindre du har en særlig ferieaftale med din arbejdsgiver.  

7: Faste punkter på lønsedlen  

Der er også et par faste punkter på din lønseddel, herunder AM-bidrag og indbetaling til ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Det står din arbejdsgiver for at indberette.

Hvad betyder ...

AM-bidrag

AMB - også kaldet Arbejdsmarkedsbidrag eller AM-bidrag - er en særlig skat på 8%, som alle lønmodtagere over 18 år betaler til staten. AMB bliver trukket fra din løn, efter at ATP og evt. eget pensionsbidrag er trukket fra, men før din indkomstskat trækkes.

ATP

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en lovpligtig pensionsordning, som alle lønmodtagere i Danmark automatisk betaler til, fra man er 16 år gammel og arbejder mindst ni timer om ugen. Alle, der har indbetalt til ATP, får som udgangspunkt pengene udbetalt, når de når folkepensionsalderen.

Fradrag

Et fradrag er udgifter, du må trække fra din indkomst, før der afregnes A-skat (skat af din primære indtægt). Det betyder, at du betaler mindre i skat. Eksempler på fradrag kan være transportudgifter til arbejde, fagforeningskontingent eller renteudgifter. Jo flere fradrag du har, jo mindre skat skal du betale.

Trækprocent

Trækprocent er den procentsats, som din arbejdsgiver bruger til at beregne, hvor meget skat der skal trækkes fra din løn hver måned. Hvis din trækprocent for eksempel er 35%, betyder det, at 35% af din løn går til skat. Din trækprocent afhænger af, hvor meget du tjener, og hvor mange fradrag du har - typisk ligger den mellem 38% og 53%.

Pensionsbidrag - firmaets og ens eget

Pensionsbidrag er penge, som du (og ofte din arbejdsgiver) sætter til side hver måned til din fremtidige pension, for eksempel med 8% fra arbejdsgiver og 4% fra dig selv. Det er en opsparing, der skal sikre, at du har penge at leve for, når du stopper med at arbejde. Pensionsbidraget bliver typisk trukket fra din løn, før skatten beregnes. Du kan se på din lønseddel, hvor meget der betales.

Det første job

Få det bedste ud af de økonomiske muligheder, der følger med, når du får dit første fuldtidsjob. Brug vores guide til at få styr på det, som er vigtigst at vide.

Young woman with phone Small

Læs mere om det første fuldtidsjob

Forskudsopgørelsen

Forskudsopgørelsen er et slags budget over din forventede indkomst, fradrag og skat for det kommende år. For at undgå at betale for meget i skat bør du tjekke, at forskudsopgørelsen er korrekt. Se her, hvordan du gør. 

Woman shopping clothes - small

Læs mere om forskudsopgørelsen