Når du er klar til at sælge, er det en god idé at få et overblik over udgifterne. Udover salær til ejendomsmægler og udgifter til markedsføring af boligen er der nemlig en række udgifter, du ikke slipper for.
Se mere om udgifter ved salg af bolig her.
Tænk også over en tidsplan, og hvordan udbudsprisen kan påvirke liggetiden. Er prisen sat højt, kan det give længere liggetid. Så overvej gerne på forhånd om – og hvornår – du er parat til sænke prisen, hvis interessen er lav. I det hele taget er det vigtigt, at du har en klar strategi for eventuelle prisnedsættelser, før du overvejer køb før salg.
Du skal også overveje, hvilken overtagelsesdato der passer dig. Hvis du sælger, før du har købt bolig, kan du sætte en overtagelsesdato 3-6 måneder ude i fremtiden, så du har tid til at finde en ny bolig. Overvej også mulige overgangsløsninger – kan du leje en bolig eller bo hos familie eller venner i en periode?