- Hvad gør jeg når mit kort er blevet misbrugt?
Misbrug på kort betyder, at dit betalingskort bliver brugt uden din tilladelse. Der kan vøre tale om misbrug af dit kort, hvis der er trukket penge, du ikke kender til, hvis samme betaling er trukket flere gange, eller hvis du har betalt for en vare eller service, du ikke har modtaget.
Når dette sker, kan du gøre indsigelse til os, så vi kan forsøge at hjælpe dig med at få pengene retur.
Inden du opretter en indsigelse, skal du altid selv forsøge at løse problemet med den forretning, du har handlet med. Gem gerne korrespondancencen med forretningen, hvis det er muligt.
- Hvordan laver jeg en indsigelse på mit kort?
Du kan gøre indsigelse i Mobilbank og Netbank:
Mobilbank:
- Tryk på 'Konti og kort' og vælg det kort, hvor betalingen er trukket fra
- Tryk på 'Sikkerhed' og herunder 'Indsigelse mod transaktion'
- Gennemgå alle spørgsmål, og hvis du har dokumentation, kan du vedhæfte den her
- Bekræft, at du ønsker at sende indsigelsen.
Netbank:
Find og udfyld en indsigelsesblanket, og gem den på din computer. Når du sender blanketten gennem Netbank, skal du ikke underskrive den.
- Log på Netbank
- Klik på 'Meddelelser' øverst i højre hjørne
- Klik på 'Ny meddelelse'
- I emne vælger du 'Indsigelse imod kortbetalinger'
- Tilføj en besked og vedhæft filen
- Tryk 'Send' og bekræft afsendelse af beskeden.
Med fysisk post:
- Find og udfyld en indsigelsesblanket
- Underskriv blanketten
- Send blanketten med brevpost til den adresse, som er angivet øverst på blanketten.
Du kan også aflevere din indsigele i en Nordea filial. Hvis filialen er lukket, kan du lægge den i postkassen.
- Hvordan sender jeg en indsigelse?
Hvis du laver indsigelsen via Mobilbank sendes den digitalt helt automatisk.
Har du udfyldt og gemt blanketten på din computer, kan du sende den via Netbank.
Som et alternativ kan du sende blanketten til den adresse, der står på den – eller aflevere indsigelse i en af vores filialer.
- Hvad er tidsfristen for at lave en indsigelse?
En indsigelse skal ske senest 14 dage efter, at du er blevet, eller burde været blevet, opmærksom på dit krav.
Jf. betalingstjenesteloven skal indsigelse dog være foretaget senest 13 måneder efter, at beløbet er hævet på din konto.
Vær opmærksom på, at der ikke kan laves indsigelse på reservationer eller bankoverførsler.
- Hvor lang er behandlingstiden på en indsigelse?
Når vi modtager din kortindsigelse, vil vi behandle den hurtigst muligt. Du vil indenfor 10 hverdage få besked om resultatet af din indsigelse, eller om vi har brug for yderligere information. Vi kontakter dig i Netbank, Mobilbank eller per fysisk brev til din hjemmeadresse – alt efter dit valg på indsigelsesblanketten.
- Hvor langt er I med at behandle min indsigelse?
Vi arbejder hårdt på at behandle alle indsigelser så hurtigt som muligt.
Vores indsigelsesafdeling kontakter dig i Netbank, Mobilbank eller per fysisk brev til din hjemmeadresse – alt efter dit valg på indsigelsesblanketten. Hvis du har brug for yderligere oplysninger om din sag, er du også velkommen til at skrive eller ringe til os. Det gør du hurtigst og nemmest under 'Hjælp' i Mobilbank eller Netbank.
- Hvordan undgår jeg at blive svindlet?
Det er ubehageligt at blive udsat for svindel, og vi vil meget gerne hjælpe dig med at undgå fælderne.
Nedenfor finder du vores guide til at undgå svindel.