Hvad er finansiering

Finansiering er et vidt begreb, der handler om at skaffe midler eller kapital til en økonomisk aktivitet eller investering – fx til køb af fast ejendom, opstart af et projekt eller en virksomhed. Som privatkunde i Nordea støder du mest på begrebet finansiering i forbindelse med boligkøb, bilkøb eller andre større udgiftsposter, som du skal låne penge til. 

Hvordan kan du finansiere?

Det kommer helt an på, hvad formålet er – men hvis vi tager et klassisk eksempel som boligkøb, kan du opnå finansiering via fx realkreditlån, banklån, egenfinansiering eller – som oftest – en kombination af disse. 

Finansiering kan også være crowdfunding via online-platforme, hvor enkeltpersoner anmoder om småbeløb fra tilfældige donorer, som kan bruges til fx at finansiere et projekt eller en start-up virksomhed. Af og til udløser donationerne en ejerandel i virksomheden.

Endelig er der mulighed for finansiering via offentlige tilskud og støtteordninger, der også kan komme gennem internationale organisationer, der fremmer bestemte projekter og tiltag. Eksemplerne på finansiering er mange, så dine muligheder for finansiering kommer helt an på, hvilket formål pengene skal gå til.

Finansiering af bolig

Infografik-lån-til-bolig

Den traditionelle måde at finansiere et boligkøb er ved at gå gennem banken. Her optager du typisk et realkreditlån på op til 80 pct. af boligens værdi og et boliglån i banken på de resterende 15 pct. De sidste 5 pct. skal du selv lægge i udbetaling. 

Læs mere om udbetaling til bolig

Et realkreditlån kaldes også et kreditforeningslån. Du kan også finansiere et sommerhus med et realkreditlån på op til 75 pct. og et boliglån i banken på de resterende 20 pct. af boligens værdi. Andelsboliger kan finansieres med et boliglån i banken på op til 95 pct. af boligens værdi. 

Læs mere om, hvordan du finansierer et boligkøb

Finansiering af bil

Den anden store udgiftspost udover bolig, som mange på et tidspunkt skal have finansiering til, er bilkøb. 

Hos Nordea kan du få attraktiv finansiering af din bil både med og uden pant i bilen. Der er specifikke lån til almindelig bil, hybridbil og elbil. Fælles for vores billån er, at du kan få:

  • Op til 10 års løbetid på lånet
  • Fordelagtig forsikring gennem Topdanmark
  • Attraktive priser

Læs mere om finansiering af bil.

Finansiering af virksomhed

Har du en entreprenør gemt i dig? Når drømmen om egen virksomhed tager form og bliver til en konkret idé, kommer der et tidspunkt, hvor der skal findes finansiering til den første og kritiske fase. Hvilken finansieringsform, du vælger, kommer an på, hvad der egner sig bedst til din virksomhed. 

Læs mere om finansiering af virksomhed.Åbner i nyt vindue

Finansiering af andet

Drømmer du om et længere udlandsophold, et brag af en bryllupsfest eller noget helt tredje?

Den slags kræver jo også finansiering, og har du ikke lige beløbet som opsparing, kan du ansøge om et forbrugslån – så får du en økonomisk håndsrækning, som kan finansiere dine drømme og planer. Når du ansøger, kigger vi grundigt på din økonomi og sørger for at give dig et lån, som din økonomi kan bære. 

Læs mere her om lån til forbrug.

Beregn finansiering

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad det koster i kroner og ører at finansiere et givent formål, så prøv vores beregnere. Når du indtaster dine oplysninger i vores låneberegnere, kan du se, hvad du har råd til og sammenligne forskellige låntyper inden for boliglån, billån og forbrugslån. 

Prøv vores låneberegnere.