Afkastet på aktieinvesteringer kommer primært fra kursstigninger. Det er især forventninger til stigende aktiekurser, der får mange til at investere. Aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så kan afkastet blive negativt.
Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor er der større risiko ved at investere i aktier end ved at investere i obligationer. Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på lang sigt er højere end det, obligationer kan præstere.
Du kan se en uddybende forklaring om afkast her.
Tænk langsigtet, når du begynder at investere
Når du skal i gang med at investere, er der en gylden regel: Tænk langsigtet. Der vil altid være en risiko for tab, når du investerer. Hvis du køber og sælger aktier på kort sigt, er der en større risiko for tab. Til gengæld giver en langsigtet investering en større chance for positivt afkast, da du så er mindre sårbar over for kortsigtede kursudsving.
Hvis du er ny i investering og gerne vil i gang, kan du læse meget mere om aktier i vores store investeringsguide.