Se, hvordan du er dækket med Nordea Gold Mastercard

Dækningstyper og -vilkårEksempler på rejserEr du dækket af forsikringen?

Betaling af rejsen (Fly- og pakkerejser)

Du og din familie flyver til Frankfurt og fortsætter i lejet bil til Dubrovnik, hvorfra I flyver tilbage til Danmark. Hoteller bookes løbende på turen. Flyrejsen er ikke betalt med Nordea Gold. Er du dækket af rejseforsikringen på Nordea Gold?Nej. Da flyrejsen til Frankfurt og fra Dubrovnik ikke er betalt med Nordea Gold, er rejsen ikke omfattet af forsikringen.
Du kører selv med familien til Nice og skal bo på et all-inclusive hotel, som inkluderer en pakke med tennis-undervisning. Rejsen er ikke betalt med dit Nordea Gold. Er du dækket af rejseforsikringen på Nordea Gold?Ja, da der her er tale om en rejse, hvor der ikke er betalingskrav.
Du flyver på sommerferie til San Fransisco og skal være der i tre uger. Rejsen er betalt med dit Nordea Gold. Undervejs tager du en spontan weekend-tur i fly til Texas og betaler billetten med dit Visa kort. Er du dækket af rejseforsikringen under din weekend-tur i Texas, og når du kommer tilbage til San Fransisco?Ja, det er du, da kravet om betaling af flyrejser med Nordea Gold ophører ved rejsens start.
Rejse til planlagt destination med høj risiko eller usikkerhedDu betaler en rejse til Barcelona med dit Nordea Gold. En uge inden afrejsedato sker der et terrorangreb i byen. Kan du afbestille rejsen på grund af utryghed?Hvis Tryg tæt på afrejsedagen vurderer, at der fortsat er mulighed for yderligere terror i Barcelona, dækker din afbestillingsforsikring. Hvis terrorangrebet blev begået af en person, der er blevet fanget, dækker afbestillingsforsikringen ikke på det grundlag.
Du betaler en rejse til Malaysia med dit Nordea Gold. Inden afrejse bliver der varslet risiko for orkan, mens du skal være i landet. Kan du bruge din afbestillingsforsikring?Her vurderer Tryg tæt på afrejsedagen, om der fortsat er varslinger om voldsom orkan, i området, hvor du skal bo, om de lokale er anbefalet evakuering eller alt lukker ned, eller om det på anden vis vil kunne ødelægge din ferie. 
Rejsens formål aflysesDu har købt billetter til en teaterforestilling i London en lørdag aften og køber derfor flybilletter med udrejse fredag og hjemrejse søndag. Teaterforestillingen bliver inden afrejsen aflyst pga. sygdom, så du får tilbudt billetter til en anden dato. Du vil derfor gerne afbestille den oprindelige rejse. Er det dækket af afbestillingsforsikringen?Ja. Forsikringen dækker de meromkostninger, som du har i forbindelse med ombooking af flybilletter og ophold. Hvis det ikke er muligt at ombooke, så dækker forsikringen de udgifter, du har haft til den oprindelige rejse.
Du har købt tre ugers rundrejse (pakkerejse) til USA og har samtidig købt billetter til en koncert. Koncerten bliver aflyst inden afrejse. Kan du benytte din afbestillingsdækning, fordi koncerten er blevet aflyst?Nej. Da der her er tale om en længerevarende rejse, vurderes koncerten ikke som hovedformålet, så afbestilling vil ikke være dækket af forsikringen.
KrisehjælpDu er på ferie i Italien og får behov for krisehjælp. Du er fløjet derned og betalte ikke flybilletten med Nordea Gold. Kan du få dækket udgifterne til krisehjælp hos en psykolog eller psykiater?Nej. Da der er tale om en flyrejse, og du ikke har betalt rejsen med dit Nordea Gold, er rejsen ikke omfattet af forsikringen, og der vil derfor ikke være dækning for krisehjælp.
Evakuering og ufrivilligt opholdDu booker en ferie til Sydfrankrig med dit Nordea Gold. Der sker en terroraktion på destinationen, inden du ankommer, men du har ikke været opmærksom på dette, inden du ankom. Nu vil du gerne evakueres, kan du det?Forsikringen dækker ikke begivenheder, der er indtruffet før afrejsetidspunktet. Hvis begivenheden sker, mens du er undervejs til rejsemålet, vurderes situationen i området, og hvis den ikke er under kontrol, så kan du benytte sin afbestillingsforsikring.
Ansvar for skade på lejet ferieboligDu er taget på kør-selv ferie og har lejet en feriebolig i udlandet, som du ikke har betalt med dit Nordea Gold. Er du dækket af rejseforsikringen undervejs? Ja, du er omfattet af forsikringen, da der ikke er tale om en pakkerejse eller en flyrejse.
Du har lejet og betalt en feriebolig i Sydspanien med dit Nordea Gold. Flyrejsen til og fra Malaga er dog ikke betalt med Nordea Gold. Er du omfattet af rejseforsikringen?Nej. Du er ikke omfattet af forsikringen, da flyrejsen ikke er betalt med Nordea Gold.
Selvrisiko på lejet bilDu er fløjet på ferie i Italien, og lejer en bil på turen, betalt med dit Nordea Gold. Bilen er forsikret gennem udlejerens forsikringsselskab. Ud- og hjemrejse er betalt med et andet kort end Nordea Gold. Bilen bliver beskadiget mens du selv kører den, og du står nu med en selvrisiko på 5.000 kroner.Forsikringen dækker ikke selvrisikoen på lejet bil her, da flyrejsen ikke er betalt med Nordea Gold, og rejseforsikringen dermed ikke gælder.
Du er kørt med tog til Frankfurt og lejer en bil på turen, betalt med dit Nordea Gold. Bilen er forsikret gennem udlejerens forsikringsselskab. Du beskadiger bilen, mens du kører i den, og du står nu med en selvrisiko på 8.000 kroner.Forsikringen dækker selvrisikoen, fordi du rejstemed tog til destinationen, og du betalte billejen med dit Nordea Gold.
IdentitetstyveriDu bliver franarret dine personlige oplysninger, og på den baggrund bliver der lavet uautoriserede hævninger for 150.000 kroner på din konto. Er du dækket af forsikringen mod identitetstyveri?Ja, du er dækket med op til 200.000 kr. årligt på den del af frosikringen, der handler om økonomisk tab som følge af identitetstyveri.