Slip for besvær

Undgå at dit kort udløber ved abonnementer

Klik og køb

Du kan handle hurtigt uden at indtaste kortoplysninger 

Øget sikkerhed

Dit kort og dine oplysninger er ekstra beskyttet mod misbrug

En nemmere og sikrere hverdag med tokenisering

Når du skifter fra ét betalingskort til et andet, skal dine faste betalinger rykkes over til dit nye kort. Ellers kan der komme rod i dine faste betalinger, når betalingskortet pludselig er udløbet.

Der er fuld gang i den teknologiske udvikling bag betalingsløsningerne for at gøre betalingskort endnu nemmere at bruge og endnu mere sikre. Og det er teknologien tokenisering, der gør den automatiske opdatering af betalingskort mulig.

Fordele ved tokeniserede betalinger

  • Du behøver ikke manuelt at opdatere dine oplysninger alle de steder, hvor du abonnerer på fx streaming af musik og film. 
  • Du risikerer ikke at miste adgang til dine betalingstjenester på fx parkering, fitness eller lignende, når dit kort udløber.
  • Du får øget sikkerhed, da teknologien bag sikrer, at alle dine køb bliver håndteret direkte af kortselskaberne bag Visa- og Mastercard. 
  • Du kan tilmelde dine kort til Click to Pay, som gør det endnu lettere for dig at betale både online. 

Bemærk, at den automatiske opdatering forudsætter, at de virksomheder, du har abonnementer eller andre betalingsaftaler med, også er tilmeldt denne service. 

Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker, om dine kortoplysninger er korrekt registreret.

Hvis du ønsker at afmelde servicen, skal du blot ringe til os via app'en eller 70 33 33 33. 

Hvordan fungerer tokeniserede betalinger?

Tokeniserede kortbetalinger har åbnet muligheden for, at det 16-cifrede nummer på dit betalingskort erstattes af et token og et kryptogram, når du vælger at gemme dine kortoplysninger i din wallet.

Når du handler i en fysisk butik eller online betyder det, at butikken ikke får adgang til dine kortoplysninger. I stedet foregår betalingen via et token, der hverken kan hackes eller brydes. 

Det er kortudbyderne Visa og Mastercard, der står bag denne nyeste løsning til sikre betalinger.  

Løsningen gælder både tilbagevendende betalinger og kontaktløse betalinger i kortterminaler.