Hvad er nedsparing?

Nedsparing beskrives ofte som et nedsparingslån eller som at ”spise af murstenene”. 

Hvis du i mange år har afbetalt på din boliggæld, vil du med tiden have oparbejdet en opsparing i din ejer- eller andelsbolig i form af friværdi. Læs mere om friværdi her.

Nedsparing betyder, at du har mulighed for at optage et realkreditlån eller banklån i din boligs friværdi, som løbende kan bruges som et supplement i din hverdagsøkonomi for at skabe mere luft i budgettet. 

Med en nedsparing har du mulighed for at optage et nyt realkreditlån eller få en kredit med sikkerhed i din bolig, der kan fungere som et tillæg til pensionsudbetalingen. 

Det kan åbne op for at kunne rejse, forkæle børnebørnene eller nyde hverdagen og friheden lidt mere. 

Se dine muligheder for nedsparing

Herunder kan du læse om vores lån til dig, der overvejer nedsparing i forbindelse med din pension. 

Nedsparingslån og offentlige ydelser

Når du aktiverer din boligs friværdi ved et nedsparingslån, får du frigivet penge, som giver dig mulighed for at gøre noget af det, som er vigtigt for dig.

Du skal være opmærksom på, at et nedsparingslån tæller med i din likvide formue. Lånet vil altså kunne få betydning, hvis du modtager formuebestemte ydelser, som fx ældrechecken. 

Nedsparingslån og rentesats

Som regel vil rentesatsen på et nedsparingslån være lav. 

For boligejere kan det være muligt at optage nedsparingslånet som et realkreditlån eller et boliglån i banken med afdragsfrihed. Det er din nuværende og kommende økonomi, der afgør, hvilke muligheder du har i forbindelse med nedsparing.  

Afdragsfrie lån - pensionister

Som udgangspunkt er det ikke muligt at belåne din bolig med mere end 60 pct. af boligens samlede værdi. Der kan dog være tilfælde, hvor det er muligt at låne mere end de 60 pct., hvis din økonomi kan bære det.

Har du afdraget på din boliggæld i mange år, vil du som regel ligge en del under de 60 pct., når du skal pensioneres. Det kan give dig mulighed for at optage et lån op til de 60 pct. af boligværdien. 

Der er mange forhold vi kigger ind i, når vi skal undersøge dine muligheder for nedsparing. Sammen med dig laver vi en beregning af et muligt nedsparingslån ud fra et samlet overblik over din økonomi. 

Kontakt os i god tid

Det er en god ide at kontakte os i god tid inden din pensionsalder, så vi sammen kan lægge en plan for din pensionstilværelse og skabe et overblik over din eller familiens økonomi nu og den dag, du pensioneres. 

Hvis du allerede nu ved, hvornår du vil pensioneres eller gå på efterløn, kan du med fordel kontakte os – også selv om der måske er 10 år til, at du stopper på arbejdsmarkedet. 

Den dag du går på pension vil din indkomst højst sandsynligt ændre sig - og for langt de fleste vil indtægterne som regel falde. 

Vi hjælper altid gerne med at skabe overblik over din økonomi og dine muligheder for nedsparing, den dag du vælger at gå på pension. Få en uforpligtende snak med en rådgiver her.

En tryg pension

Pensionstiden skal gerne være en tid med glæde, ro og mere tid til det, der betyder noget. 

Tag os med på råd så tidligt som muligt, så vi kan sikre dig den bedste løsning og en tryg pension med en rummelig økonomi. Nedenfor kan du også læse mere om dine muligheder inden for pension. 

Spørgsmål og svar om nedsparingslån