I dag kan alle købe aktier
Hvor investering i aktier og andre værdipapirer tidligere var forbeholdt investorer, der havde en større formue, kan alle i dag være med.
Om du har en større eller mindre opsparing, kan det være en fordel for dig at investere. De lave renter og de stigende priser på varer og ydelser betyder nemlig, at dine penge vil miste værdi over tid. Derfor kan investering i aktier og andre værdipapirer være et godt supplement til din opsparing.
Der er aldrig nogle garantier, når man investerer. Derfor anbefaler vi altid, at du kun investerer det, som du økonomisk kan rumme at miste, og at du investerer langsigtet – gerne med en tidshorisont på 3 år eller mere.
Når man investerer er det naturligvis vigtigt at kunne se kurserne på aktierne. Derfor har vi samlet aktiekurserne for OMX C25-indekset samt nogle af de andre store indeks. Gå til vores aktiekurser side her.
Find den rette investeringsform for dig
Der er mange måder, du kan købe aktier på i dag.
Den rette metode for dig afhænger blandt andet af, om du har lysten til at bruge tid på at følge aktiemarkedet, eller om du ønsker at pengene investeres på dine vegne baseret på din risikovillighed og formålet med din investering.
Sådan kan du købe aktier og fonde:
- Online investeringsplatforme
Der findes flere online platforme, der er brugervenlige og lader dig komme hurtigt i gang med at investere i aktier. I Nordea kan du fx købe aktier og fonde i mobilbank og Netbank.
Se hvordan du investerer med mobilbank og Netbank. - Digitale rådgivere
En anden løsning er at benytte en digital rådgiver, der investerer pengene på dine vegne. Hos Nordea har vi en digital investeringsrådgiver, Nora, der investerer din opsparing baseret på dine investeringsmål, din økonomi og din risikovillighed.
Fordelen ved Nora er, at du ikke behøver mere end 100 kr. for at starte din investering – og du kan hver måned investere et fast beløb efter dit valg.
Nora er et godt sted at starte for dig, der ikke har lyst til at bruge meget tid på investering.
Læs mere om vores digitale investeringsrådgiver Nora. - Få hjælp af en rådgiver
En anden mulighed hos Nordea er, at du vælger porteføljepleje, hvor du overlader håndteringen af din investering til vores investeringseksperter. Her sørger vi for at følge dine investeringer på tæt hold og foretage evt. ændringer, der passer til din investeringsprofil-, mål og tidshorisont. Det kan være en fordel for dig, der ønsker at investere din opsparing, der er af en vis størrelse, som fx pensionsopsparing.
Læs mere om Nordea Porteføljepleje her.