Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Spørgsmål og svar om NemID nøgleapp

Se spørgsmål og svar her

Hvad er formålet med NemID nøgleapp?

Formålet med NemID nøgleapp er at give danskerne et nemt, sikkert og bekvemt supplement til det eksisterende nøglekort

Hvorfor laver I en app?

NemID nøgleapp er et skridt på rejsen mod at sikre bedre offentlig service og bankservice til danskerne.

Hvorfor har I udviklet en app, når NemID nøglekort virker fint?

Formålet med NemID nøgleapp er at give danskerne et nemt, sikkert og bekvemt supplement til det eksisterende nøglekort. Langt størstedelen af danskerne har en smartphone, og derfor er det oplagt at gøre NemID digitalt.

Hvad er forskellen på NemID og MitID?

MitID skal afløse NemID. Kontrakten for den eksisterende NemID-løsning udløber, og derfor er der igangsat en udbudsproces for fremtidens MitID. Det forventes pt. at fra anden halvdel af 2020 flyttes brugerne fra NemID til MitID over en periode på et lille års tid. Mens MitID tages i brug, vil NemID og MitID fungere side om side. NemID lukkes først, når alt er på plads. 

Er der NemID nøgler i den nye app?

Nej, der er ikke nøgler, som du kender fra nøglekortet, i NemID nøgleapp. Når appen bliver installeret, bliver den knyttet til din smartphone. Du bruger din personlige firecifrede kode eller fingeraftryksgenken-delse / Touch ID / Face ID til at åbne appen med.

Det fysiske nøglekort skal udskiftes, når der ikke var flere nøgler på. Hvordan kommer det til at foregå med nøgleappen?

Nøgleappen er ikke afhængig af et bestemt antal nøgler og skal derfor ikke udskiftes. Du skal kun installere en ny nøgleapp, hvis du har fået en ny smartphone / tablet, eller du ønsker at have NemID nøgleapp installeret på flere enheder.

Kan jeg anvende appen, når jeg bruger NemID på både smartphone, tablet og pc?

1. Ja, NemID nøgleapp kan benyttes til at godkende NemID-transaktioner startet både fra en PC og fra smartphone/tablet. 

2. På PC’en vælger du at godkende en transaktion med NemID nøgleappen, der hvor du ellers ville indtaste en nøglekode fra dit fysiske NemID nøglekort. Nøgleappen vil herefter modtage en meddelelse på din smartphone (hvis dette ikke er slået fra på smartphonen), og så kan du aktivere appen ved at trykke på meddelelsen. 

3. Når du har åbnet nøgleappen, skal du indtaste din firecifrede kode eller bruge fingeraftryksgen-kendelse / Touch ID / Face ID. Du kan nu godkende transaktionen ved blot at swipe. 

4. På smartphone eller tablet vælger du at godkende en transaktion med NemID nøgleappen. Hvis du anvender en app, der muliggør et skift mellem apps – et såkaldt appswitch – vil NemID nøgleapp åbne automatisk. Hvis du er inde i en browser, vil du modtage en meddelelse på din smartpho-ne/tablet, som du kan trykke på for at aktivere NemID nøgleappen. Herefter åbner du nøgleappen ved at indtaste din firecifrede kode eller bruge fingeraftryksgenkendelse / Touch ID / Face ID. Du kan nu godkende transaktionen ved blot at swipe.

Virker nøglekortet stadig, når man har fået NemID nøgleapp?

Ja, dit fysiske nøglekortet vil fortsat virke og kan bruges som før.

Skal jeg smide mit NemID nøglekort ud?

Dit fysiske nøglekort skal du gemme i tilfælde af, at der opstår en situation, hvor du ikke kan anvende din NemID nøgleapp. Det kan fx være, at din smartphone er løbet tør for strøm.

Er appen lige så sikker som nøglekortet?

Ja, NemID nøgleapp har samme sikkerhedsniveau som NemID generelt.

Hvorfor er der en venteperiode på 1 time, når jeg aktiverer NemID nøgleapp?

Det er et sikkerhedselement, for at imødegå eksempelvis phishing.

Kan man springe venteperioden over?

Nej, venteperioden kan ikke springes over. Venteperioden er et sikkerhedselement, for at imødegå ek-sempelvis phishing.

Er det sikkert at logge på NemID på samme smartphone eller tablet, som jeg anvender NemID nøgleapp på?

NemID nøgleapp giver samme sikkerhed som det fysiske nøglekort. For at anvende NemID nøgle-app skal du indtaste en firecifret kode eller bruge fingeraftryksgenkendelse / Touch ID / Face ID.

 

Vi anbefaler derudover, at du altid beskytter din smartphone / tablet med kode eller fingeraftryk / Touch ID / Face ID.

Er NemID nøgleapp stadig sikker at bruge, hvis min smartphone får en virus?

Det er vanskeligt at sige, idet det kommer an på, hvilken type virus der er tale om. Det anbefales under alle omstændigheder hurtigt at få renset/fjernet.