Hvorfor overveje bæredygtighed, når du investerer?

Bæredygtighed indenfor investeringer handler om påvirkning af ESG-forhold – ESG står for ”Environmental, Social and Governance”, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Miljømæssige forhold (E) omfatter blandt andet skadelige udledninger, affald og vand. Sociale forhold (S) omfatter fx menneske- og arbejdstagerrettigheder samt sundhed og sikkerhed. Ledelsesmæssige forhold (G) handler om god og etisk selskabsledelse, fx undgår korruption og overholdelse af skattelovgivningen. Læs mere om ESG.

Der er flere gode grunde til at overveje følgende, når du investerer:

Risikostyring

Globale udfordringer som klimaændringer og økonomisk ulighed er potentielle trusler mod virksomhedernes lønsomhed og kan derfor påvirke den globale økonomi og  investeringsafkastet negativt.

Overensstemmelse med dine værdier 

Der er mange handlinger, du skal overveje hver dag. Dine værdier og holdninger kan også påvirke, hvordan du vælger at investere. 

Indflydelse 

Ved at øge efterspørgslen efter mere ESG-fokuserede virksomheder kan du gøre det nemmere for dem at vokse. Når du investerer i en investeringsforening, bruges din og andres investeringer til at påvirke virksomhederne, som investeringsforeningen har investeret i.

Hvad betyder det i praksis?

Dine præferencer for bæredygtighed
Vores anbefalinger

Dine præferencer for bæredygtighed

Det er vigtigt for os at udvikle investeringsløsninger, som er skræddersyet til dig og dine værdier. Det omfatter dine behov og præferencer både i forhold til din risikovillighed og ESG-forhold. Vi vurderer, hvordan du gerne vil bidrage med dine investeringer ved at se på følgende.

Hvor vigtigt er det for dig: 

  • At reducere virksomhedernes negative indvirkning på mennesker og planeten. Det omfatter fx virksomhedernes klimaaftryk og kønsbalancen i bestyrelsen. Det handler også om, at virksomhederne overholder menneske- og arbejdstagerrettighederne. Virksomhederne må heller ikke være involveret i aktiviteter indenfor kontroversielle våben. 
  • At virksomhederne bidrager positivt til mennesker og planeten. En virksomhed kan betragtes som bæredygtig, hvis dens produkter og services er til gavn for mennesker og planeten. Det kan fx være produkter indenfor medicin, sundhedspleje og vedvarende energi. Virksomheden betragtes dog kun som bæredygtig, hvis produktionen ikke samtidig er til væsentlig skade for miljøet og samfundet - samt den skal følge god ledelsespraksis. 
  • At virksomhederne bidrager til EU's miljømål: EU har skabt en fælles standard for, hvad der kan klassificeres som en miljømæssig bæredygtig aktivitet. Forordningen hedder Taksonomi. Du kan vælge, om en del af dine penge skal investeres i overensstemmelse med EU’s miljømål, fx modvirkning af klimaforandringer. Taksonomien er stadig under udvikling og dækker lige nu kun aktiviteter relateret til klima og miljø. Aktiviteter inden for social bæredygtighed er fx ikke omfattet. 

Inden du investerer, stiller vi dig altid en række spørgsmål for at finde den investeringsløsning, der passer bedst til dig og dine investeringsmål. 

Klik her for at læse mere om de spørgsmål, vi stiller, når du vil investere bæredygtigt.

Vores anbefalinger

For at opfylde kundernes forskellige præferencer tilbyder vi investeringsprodukter og -løsninger med forskellige ambitionsniveauer i forhold til bæredygtighed. Dine præferencer om, i hvilket omfang der tages højde for negative indvirkninger og positive bidrag i forhold til mennesker og planeten har stor betydning. 

Hvis du mener, det er vigtigt at tage højde for negative indvirkninger og positive bidrag, vil vi primært anbefale, at du investerer i produkter markeret med hjertesymbolet for Nordea Bæredygtigt Valg. Hjertesymbolet er Nordeas symbol for produkter, som vi har vurderet og udvalgt på baggrund af vores strengeste ESG-kriterier. Vi ser ikke udelukkende på eksterne ratings eller andre former for produktmærkning, men foretager i stedet vores egen vurdering af både produkter og forvalterne bag. 

Her er nogle eksempler på det, vi ser på:

  • Har forvalterne ekskluderet de virksomheder og brancher, som er mindst i overensstemmelse med en sund planet og sunde mennesker, og som ikke udøver deres aktiviteter ansvarligt?
  • Hvor stor en rolle spiller ESG-faktorer i investeringsbeslutningerne? 
  • Hvor aktive er forvalterne i forhold til at bruge deres indflydelse til at påvirke de virksomheder, de investerer i, i en mere bæredygtig retning?

Vores eksperter sammensætter de godkendte produkter til en velafbalanceret investeringsløsning. Når vi kender dine bæredygtighedspræferencer, din risikovillighed og øvrige værdier for dig, anbefaler vi den investeringsløsning, som passer bedst til dig.

Husk Nordea Bæredygtigt Valg er et udvalg af produkter, der opfylder en række kriterier for bæredygtighed, og er af høj  kvalitet. Vi arbejder fokuseret på at gennemgå og løbende forbedre vores investeringsprodukter, så de passer til dine individuelle behov og præferencer.

Nordea tager hensyn til, og håndterer bæredygtighedsrisici ved investeringsbeslutninger og investeringsrådgivning. Læs mere om hvordan her.

Klik her for at læse mere om de enkelte fonde og investeringsløsninger. På siden finder du også information om hvert enkelt produkts fokus på ESG-forhold.

Tænk bæredygtighed, når du investerer

Nordea Invest Bæredygtig Basis 

Med Nordea Invest Bæredygtig Basis gør vi det nemt at investere med et bæredygtigt fokus, du kan nemlig komme i gang for 100 kr. + omkostninger. 

Nordeas investeringseksperter sørger løbende for at investere bredt i selskaber på tværs af lande og sektorer, så din opsparing får en stor risikospredning.

Bæredygtig Portefølje 

Bæredygtig Portefølje er til dig, der ønsker fleksibel og professionel pleje af din formue, hvor miljøspørgsmål, sociale forhold og god selskabsledelse fylder endnu mere end normalt. 

Nordeas specialister tilpasser løbende dine investeringer med udgangspunkt i den valgte investeringsprofil og vores afkastforventninger.

Investér med et bæredygtigt fokus

Nordea Invest Stars-familien skiller sig ud ved at investere i virksomheder, der alle udmærker sig i måden, de håndterer muligheder og risici relateret til miljø, menneskerettigheder, arbejdsvilkår og god selskabsledelse. Se hele Nordea Invest Stars-familien i Nordea Investor.

Kom i gang med at investere med bæredygtigt fokus

Brug for at tale med en rådgiver? Hvis du har brug for at tale med en rådgiver, inden du træffer din beslutning om, hvordan din opsparing skal investeres med fokus på bæredygtighed, kan du booke et investeringsmøde med en af vores rådgivere.

Book et møde med en rådgiver