Kom godt i gang med din tilbygning
En tilbygning kan blive aktuel i flere af livets faser. Du og familien er måske vokset og har brug for mere plads, eller måske du drømmer om en anderledes planløsning, hvor en tilbygning vil blive nødvendig.
Ofte kræver en tilbygning et økonomisk råderum, som ikke alle har i budgettet og derfor kan det blive relevant at undersøge dine muligheder for at optage et lån til tilbygningen.
Den rette finansieringsløsning for dig, afhænger bl.a. af, hvordan din nuværende økonomi ser ud, hvor meget du har brug for at låne til tilbygningen, og om du bor i en leje-, andel- eller ejerbolig.
Hos Nordea råder vi over flere låntyper til forbrug, der også kan dække dine udgifter, når du står overfor en tilbygning. Men den kan finansieres på mange måder og i mange kombinationer.
Tag gerne os med på råd tidligt i processen, så kan vi i samarbejde med dig lægge en god økonomisk plan for finansieringen af tilbygningen, som din økonomi kan bære.
Start med at lægge et budget
Uanset om du går med tanker om den helt store tilbygning, eller blot nogle få ekstra kvadratmeter, er det altid en god ide at begynde processen med et budget over tilbygningen.
Budgettet kan hurtigt vise dig, om du evt. har sparet nok op, eller om du har brug for at låne for at finansiere udgifterne – og hvor meget.
Med et samlet og realistisk budget bliver det desuden langt nemmere at bibeholde en god, stabil økonomi, mens byggeriet står på, og udgifterne begynder at dukke op.
Hvordan kan en tilbygning finansieres?
Nordea har flere låntyper, der kan finansiere en tilbygning. Den ideelle finansieringsløsning for dig, afhænger både af din økonomi, lånebeløbet og tilbygningens type og størrelse.
Hvis du har behov for at låne op til 300.000 kr, kan det i nogle tilfælde være en fordel at vælge et forbrugslån, da etableringsomkostningerne er lavere end ved fx et tillægslån til dit boliglån.
Det kan også være den bedste løsning, hvis du ikke bor i en ejerbolig, og derfor ikke har mulighed for at benytte en evt. friværdi eller optage et nyt lån til tilbygning.
Et Forbrugslån kan også være en løsning, hvis du har en opsparing, der kan dække størstedelen af udgifterne til tilbygningen, og du fx mangler 50.000-100.000 kr. til at betale de samlede udgifter.







