Din investeringsstrategi skal være personlig

Når du skal i gang med investering, anbefaler vi, at du lægger en strategi for at investere, som passer til dig. Din personlige investeringsstrategi er baseret på din tidshorisont, din risikovillighed, din evne til at bære tab og din forventning til det fremtidige afkast.

Din evne til at bære tab er et udtryk for din evne til at tåle et fald i værdien på din investering.  

De vigtigste pointer om investeringsstrategi

  • Din investeringsstrategi er personlig og kommer an på din tidshorisont, risikovillighed, evne til at bære tab og forventning til det fremtidige afkast. Vi anbefaler, at du får rådgivning – enten fysisk eller online – for at lægge den rette strategi for dig.

  • Du kan vælge en aktiv investeringsstrategi, hvor du forsøger at ”time markedet” ved at købe og sælge dine værdipapirer for at få et højere afkast. Du kan også vælge en passiv strategi, hvor du laver en mere langsigtet fordeling og for eksempel investerer via investeringsforeninger.

  • Rebalancering er vigtigt uanset strategi. Når du rebalancerer dine investeringer, tilpasser du løbende fordelingen af dine værdipapirer, så den bliver ved med at matche din strategi over tid.

  • Genbesøg din strategi en gang om året og tilpas din investeringsprofil, hvis noget har ændret sig. Og husk at holde dig til din investeringsstrategi, selvom afkastet på den kortere bane ikke er som ønsket – det svinger altid over tid.

  • Investering er aldrig uden risiko. Der er risiko for at tabe hele eller dele af det investerede beløb uanset din investeringsstrategi.

Når din investeringsstrategi er afklaret, kan du fastlægge din investeringsprofil. Din investeringsprofil tager udgangspunkt i din investeringsstrategi og angiver den rette fordeling af aktier og obligationer for dig.

Når dine investeringer fordeles mellem aktier og obligationer, spreder du din risiko for tab på dine investeringer. 

Få hjælp til din investeringsstrategi

Når du skal fastlægge din investeringsstrategi, er det ifølge vores investeringsekspert Lars-Kristian Olsen vigtigt, at den passer til lige netop dig: 

"Der er ikke en strategi, der er mere rigtig end en anden. Din investeringsstrategi skal være personlig og hjælpe dig til at sove godt om natten."

Du kan få hjælp til at fastlægge din investeringsstrategi af Nora, vores digitale investeringsrådgiver, eller du kan booke møde med en rådgiver. 

Klik her for at booke et møde med en rådgiver.

Ordforklaring

  • Afkast: Gevinst eller tab på en investering. Afkastet består af kursgevinst eller kurstab samt eventuelt modtaget udbytte eller renter.
  • Evne til at bære tab: Et udtryk for din evne til at tåle et fald i værdien på din investering. 
  • Investeringsforening: Et fællesskab af investorer, der investerer samlet. Investeringsforeningen administrerer typisk en række fonde.
  • Investeringsprofil: En investeringsprofil tager udgangspunkt i din investeringsstrategi og definerer fordelingen af aktier og obligationer.
  • Investeringsfond: En fond er en pulje af flere investorers penge, som bruges til at købe værdipapirer for. Det kan for eksempel være aktier, obligationer eller en kombination. 
  • Kurtage: Et gebyr, du betaler, når du køber og sælger værdipapirer.
  • Tidshorisont: Perioden indtil du forventer at skulle bruge de investerede penge igen. Husk, at de færreste af os skal bruge hele opsparingen på én gang. 
  • Risikovillighed: Et udtryk for, hvor stor en risiko, du er villig til at løbe med din investering. Risikovillighed og størrelsen af dit langsigtede afkast hænger som regel sammen.
  • Risikospredning: Fordeling af din investering på flere forskellige værdipapirer, så du er mindre sårbar overfor udsving i værdien på det enkelte papir.

Skal du vælge en aktiv eller passiv investeringsstrategi?

Der er overordnet to måder at investere på:

  • Aktiv investeringsstrategi
  • Passiv investeringsstrategi

Aktiv investeringsstrategi

En aktiv investeringsstrategi giver mulighed for at få et større afkast end markedsafkastet. Det vil sige mere i afkast, end det som markedet genererer. Den er typisk også forbundet med højere omkostninger.

Ved denne strategi udvælger du selv – eller dem, der hjælper dig med at investere – hvilke værdipapirer, der skal investeres i. Her vælges værdipapirer ud fra en forventning om, at de vil give et bedre afkast. Der skal løbende holdes øje med investeringerne, og at der bliver købt og solgt på de ”rigtige” tidspunkter. 

En del af den aktive investeringsstrategi handler altså om at ”time markedet”. Men da ingen med sikkerhed kan forudsige, hvad der vil ske på de finansielle markeder, er det svært – tæt på umuligt – at finde det rigtige tidspunkt at købe eller sælge værdipapirer igen og igen.  

Den aktive investeringsstrategi kan derfor indebære en højere risiko. Derudover kræver det enten, at du selv har den fornødne viden, eller at du får hjælp til at udvælge de værdipapirer, du vil investere i. 

Eksempel på aktiv investering: Du kan oprette en handelskonto eller en aktiesparekonto og selv vælge de værdipapirer, du vil investere i. Du kan også lade eksperter varetage din investering med vores løsning Nordea Porteføljepleje eller anvende en investeringsforening, der har en aktiv strategi. 

Læs mere om dine investeringsmuligheder med Nordea her.

Passiv investeringsstrategi

Med en passiv investeringsstrategi accepterer du at få det gennemsnitlige markedsafkast minus omkostninger. Det kaldes også en passiv indeksstrategi og er typisk billigere end en aktiv strategi.

Her investerer du i papirer, der stiger og falder på samme måde som markedet generelt – for eksempel C25-indekset, der følger de 25 mest handlede danske aktier. 

Passiv investering sker ved, at du køber dig ind i en investeringsforening eller fond, der anvender en passiv investeringsstrategi. Denne type investering er nem at komme i gang med og kræver ikke meget tid af dig.

Når du investerer gennem investeringsforeninger eller fonde, betaler du omkostninger. Derfor skal du være opmærksom på omkostningerne til den pågældende fond eller forening, du vil investere i. 

Eksempel på passiv investering: Du investerer med hjælp fra Nora, vores digitale investeringsrådgiver,  som anbefaler fonde, der passer til din risikoprofil. Du kan også vælge at investere i Nordea Invests investeringsforeninger, der går under navnet ”enhanced”.

Beregn, hvor meget din opsparing kan vokse ved at investere i fonde.

Hvor risikovillig er du?

Risikovillighed er et udtryk for den risiko, du er villig til at løbe for at få et højere afkast. 

Jo højere risiko du påtager dig, desto større udsving i din opsparing og desto højere afkast kan du forvente over tid. Men samtidig stiger risikoen for et større tab. 

Din tidshorisont er afgørende for din investeringsstrategi. Jo længere tidshorisont du har, jo højere en risiko kan du som tommelfingerregel påtage dig som investor. Det skyldes, at du har mere tid til at absorbere udsvingene i markedet. 

Over en længere periode vil din investering nemlig være mindre følsom overfor kortvarige udsving i værdien.

Når du skal afklare din risikovillighed, bør du stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor afhængig er du af pengene fra din investering, når du forventer at skulle bruge den? Meget, delvist eller ikke afhængig?

  • Hvad er formålet med din investering? Har du fokus på at bevare værdien (undgå, at inflation udhuler opsparingen), at øge formuen moderat eller få så højt et afkast som muligt?

Ønsker du et stort afkast, må du også løbe en større risiko, fordi afkast og risiko følges ad. Men tidsperspektivet spiller også ind – jo længere tid du investerer pengene, jo større risiko kan du som udgangspunkt løbe. 

Hvis der for eksempel er længe til din pension, kan du vælge en højere risiko, når du investerer din pension. Skal du derimod bruge pengene indenfor de næste par år, anbefaler vi, at du sætter dem ind på en Fastrentekonto. 

Hvad er din tidshorisont?

Et meget vigtigt spørgsmål at overveje, når du starter med at investere, er: Hvornår skal du bruge din opsparing? Er det din pension, som først skal bruges om for eksempel 30 år? Eller er det en opsparing, som du forventer at skulle bruge om 5-7 år?

Derfor er det en god idé at fordele din opsparing på forskellige tidshorisonter, alt efter hvornår du skal bruge pengene. 

Et godt råd fra vores investeringsekspert Lars-Kristian Olsen lyder: "Find ud af, hvornår du skal bruge pengene, og hvor risikovillig du er. Læg din strategi ud fra det. Sørg for at sprede din risiko – og hold så fast i din strategi, indtil du skal bruge pengene. Du må ikke lade dig rokke af de løbende udsving på markederne." 

Vi anbefaler ikke, at du investerer penge, du skal bruge inden for de næste 3 år. Her bør du i stedet sætte pengene på en opsparingskonto, hvor du kan få afkast i form af positive renter. 

Hvis du ikke har noget imod at låse pengene i en periode på 3-12 måneder, giver en Fastrentekonto dig den bedste rente.

Læs mere om dine opsparingsmuligheder i Nordea her.

Hvad er risikospredning?

Risikospredning er en væsentlig faktor, når du investerer. 

Det går ud på, at du fordeler din investering på forskellige værdipapirer, der  – som udgangspunkt – ikke bevæger sig i takt med hinanden. På den måde spreder du din risiko. Der vil dog altid være en risiko forbundet med at investere. 

Det første niveau er at fordele din investering mellem aktier og obligationer. 

Som en tommelfingerregel er aktier mere risikofyldte end obligationer. Når du køber en aktie, køber du en del af en virksomhed, som kan svinge mere i værdi. 

Køber du derimod en obligation, investerer du i et lån til eksempelvis en virksomhed eller et land. 

Obligationer har ofte mindre udsving i kursen. Som udgangspunkt giver aktier af samme grund potentiale for et større afkast end obligationer, da risikoen er højere.

Risikospredning, når du investerer i aktier

Hvis du investerer i aktier, bør du sprede risikoen ved at investere i mange forskellige aktier. 

Du skal dog være opmærksom på kurtagen, hvis du køber mange forskellige aktier for mindre beløb. Du kan nemlig risikere at bruge en relativt stor andel af det beløb, du har til investering, på kurtage.

En investeringsstrategi handler altså ikke kun om at vælge en fordeling mellem aktier og obligationer. Den består også i at sikre, at aktier og obligationer er fordelt på forskellige typer, lande, sektorer og så videre.

Den spredning opnår du nemmest ved at anvende investeringsforeninger. 

Få rådgivning, inden du investerer

Vi anbefaler altid, at du får rådgivning, før du investerer. 

Når en rådgiver – digitalt eller fysisk – hjælper dig med at afklare din investeringsstrategi og fastlægge en investeringsprofil, bliver der taget højde for dine mål med investeringen samt din risikovillighed og tidshorisont. Desuden tages der højde for økonomiske trends og markedsforhold.

Hvis du vælger selv at investere, er det vigtigt, at du holder godt øje med markederne og de værdipapirer, du har investeret i.

Uanset din strategi anbefaler vi, at du årligt vurderer og tilpasser din investeringsprofil, hvis noget har ændret sig i din økonomi eller i dit liv.

Og et sidste råd: Hold dig til din investeringsprofil. Også når afkastet ikke er som forventet – det svinger altid over tid.

Rebalancering af din investering er vigtigt

Rebalancering betyder, at du løbende tilpasser sammensætningen af dine værdipapirer, så den matcher din strategi. På den måde fastholder du din valgte fordeling mellem aktier og obligationer, selv hvis markedsbevægelserne ændrer den oprindelige fordeling.

Du bør rebalancere, både hvis du selv vælger, hvilke værdipapirer, du investerer i, og hvis du investerer i investeringsforeninger. Vælger du en løsning, hvor banken står for fordelingen mellem aktier og obligationer, sker rebalanceringen automatisk. 

Eksempel på rebalancering: Du har en strategi, hvor din investering er fordelt med 50 pct. i aktier og 50 pct. i obligationer. I alt har du investeret 200.000 kr. 

Efter et fantastisk aktieår stiger værdien af dine aktier med 100 pct. I samme periode holder investeringen i obligationer sin værdi på 100.000 kr., så din samlede beholdning er 300.000 kr. værd. 

Nu er fordelingen af din investering ikke længere 50/50. Aktiernes værdi på 200.000 kr. betyder, at du nu har 67 pct. i aktier, og at de 100.000 kr. i obligationer kun udgør 33 pct. af din investering. For at holde dig til din strategi bør du sælge aktier for 50.000 kr. og købe obligationer for beløbet, så fordelingen igen er 50/50.

Hvis aktierne stiger igen året efter, vil du tjene mindre, end hvis du ikke havde rebalanceret. Men til gengæld har du sikret en del af gevinsten, hvis aktierne skulle falde. 

Og vigtigst: Du har holdt dig til din risikoprofil med en fordeling på 50/50.

Ofte stillede spørgsmål om investeringsstrategi

Kontakt os