Hej mor...

Desværre er der i disse år stor stigning i en ny type svindel, hvor svindlere forsøger at udnytte vores grundlæggende tillid til hinanden og udgiver sig for at være en anden person – for eksempel ens barn – i forsøget på at svindle offeret økonomisk. Derfor kaldes denne svindeltype ofte “hej mor/far” eller “bekendt i knibe”.

Hvordan foregår "hej mor/far"-svindel?

• Svindlere indsamler information om potentielle ofres relationer, for eksempel på sociale medier, hvor oplysningerne kan være let tilgængelige.
• Ofrene kontaktes via en besked på for eksempel SMS, Snapchat, Messenger eller WhatsApp.
• I beskeden udgiver svindlere sig for at være en person, offeret har en relation til.
• Offeret får en forklaring på, hvorfor deres barn/ven/bekendte ikke skriver til dem fra det nummer eller den konto, som de plejer.
• Beskederne beskriver ofte et akut behov for økonomisk hjælp, for eksempel i forbindelse med en ulykke, en ødelagt telefon, at man er løbet tør for strøm, blevet anholdt eller lignende.

Hvem rammes typisk af denne svindeltype?

Hidtil har størstedelen af tilfældene været målrettet en forælder, hvor svindleren har udgivet sig for at være vedkommendes barn. Men også andre bliver udsat for svindelforsøg, hvor en ”kammerat” kontakter dem med for eksempel akut behov for at låne penge. Fælles for forsøgene er dog, at der ofte bliver beskrevet en nødsituation i forsøget på at få offeret til at handle hurtigt og overføre penge. 

Det kan være svært at gennemskue, om man er ved at blive svindlet, når en ven på eksempelvis Snapchat eller Messenger rækker ud for at få hjælp. Især hvis det er en ven eller bekendt, man måske er vant til at få beskeder fra. 

Men ikke desto er der flere og flere eksempler, hvor svindlere lykkes med at hacke sig til adgang på en konto på Snapchat, Messenger eller lignende, hvorefter der meget målrettet tages kontakt til den hackede kontoindehavers venner. 

Bekræft identiteten på afsenderen: Uanset hvor presserende situationen lyder, bør du altid bekræfte personens virkelige identitet, hvis du får beskeder, hvor du bliver bedt om at overføre penge – for eksempel ved at stille spørgsmål, som kun dit barn kan svare på eller ringe til barnets eget telefonnummer. 

Undgå impulsiv handling: Selvom beskeden kan udløse en følelsesmæssig reaktion, er det vigtigt at bevare roen og ikke handle impulsivt. Vurdér altid, hvor realistisk scenariet er, og om informationerne i beskederne er helt korrekte, før du sender penge eller giver personlige oplysninger. 

Beskyt dine personlige oplysninger: Svindlernes numre er kun troværdige, hvis de kender visse oplysninger om dig og din familie. Du kan derfor overveje, hvor meget personlig information du bør dele på sociale medier eller andre offentlige platforme. Jo mindre information svindlerne har, jo sværere er det for dem at manipulere. 

Brug to-trins-godkendelse: Svindlerne kan også finde på at bede om login-oplysninger til din Facebook eller andre kanaler. Derfor er det altid en god idé at aktivere to-trins-godkendelse på diverse platforme, så du er bedre sikret.