Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Oftest stillede spørgsmål til betalinger

Flere spørgsmål om betalinger

Hvor finder jeg min betalingsoversigt?

I Mobilbank finder du dine kommende betalinger ved at trykke på 'Betalinger' i menuen i bunden.

I Netbank skal du klikke på 'Arkiv' nederst i venstre hjørne. Under 'Arkiv' skal du klikke på 'BS-oversigter'. Her kan du finde dine kommende betalinger samt dine BS-oversigter op til to år tilbage.

På betalingsoversigten i Netbank og Mobilbank kan du 5 hverdage før den første i måneden se dine kommende udgifter.

Hvordan tilmelder jeg en Betalingsservice aftale?

Mobilbank:

  1. Tryk på 'Betalinger' i bunden af skærmen
  2. Vælg 'Betalingsserviceaftale'
  3. Herefter skal du trykke på '+' i højre hjørne
  4. Vælg hvilken konto regningen skal tilknyttes og indtast dine betalingsserviceoplysninger
  5. Til sidst trykker du på 'Godkend'

Netbank:

  1. Klik på 'Daglig økonomi' øverst i venstre hjørne
  2. Klik herefter på 'Betalinger og overførsler'
  3. Under 'Betalinger og overførsler' klikker du på 'Tilmeld betalingsservice'
  4. Indtast dine betalingsserviceoplysninger og klik på 'Send' i højre side
  5. Godkend med dine NemID-oplysninger

Det er vigtigt, at du selv betaler din regning, indtil betalingen fremgår af din BS-oversigt.

Hvordan afviser/afmelder jeg en Betalingsservice?

I Mobilbank er det kun muligt at afvise en BS-aftale, hvis den endnu ikke er betalt.

Først skal du trykke på den konto hvor dine betalingsserviceaftaler er tilmeldt. Derefter vil du øverst på skærmen se dine tilmeldte betalingsserviceaftaler. 

For at afvise dem, skal du gøre følgende.

Mobilbank:

  1. Tryk på 'Betalinger' i bunden af skærmen. 
  2. Tryk på 'Betalingsserviceaftaler'.
  3. Vælg den aftale, som du ønsker at afvise. 
  4. Tryk på 'Slet' øverst på skærmen. 
  5. Bekræft med dit NemID. 

Ønsker du at afmelde den, skal du logge på Netbank.  

Netbank:

Afmeld: Når du afmelder aftalen, slettes den for altid.

Du skal starte med at klikke på den konto, hvor BS-betalingen er tilmeldt.

Derefter vil du øverst på skærmen se dine tilmeldte betalingsserviceaftaler.

  1. Klik på 'Slet' ud fra den aftale du ønsker at afmelde.
  2. Vælg 'Den aktuelle betaling/overførsel samt alle gentagelser af denne betaling/overførsel'.
  3. Klik på 'OK'.
  4. Bekræft med din adgangskode.

Afvis

1. Klik på 'Slet' ud fra den aftale du ønsker at afvise.

2. Vælg 'Den aktuelle betaling/overførsel'.

3. Klik på 'OK'.

4. Bekræft med din adgangskode.