Husk at tjekke om julegaven kan byttes
Du giver naturligvis verdens bedste gaver. Men skulle det ske, at noget skal byttes, skal det selvfølgelig ikke gå ud over julefreden. Derfor er det en god idé at tjekke, om (og hvor længe) gaven kan returneres. Det er nemlig butikkerne selv, der bestemmer, om kunderne har returret, og hvor længe den gælder.
OBS: Når du køber gaverne på nettet, har du altid minimum 14 dages returret.
Pas på julesvindel
Svindlerne holder desværre ikke julefri. Hvert år bliver mange danskere snydt i juletiden. Det er derfor en god idé at være på vagt, mens du hygger dig med julegavekøbene.
Fem gode råd til sikker julehandel:
• Hvis varerne er markant billigere end andre steder, så vær skeptisk.
• Slå hjemmesidens troværdighed op på emærket.dk, inden du handler.
• Kig efter sprogfejl, webadressens tekst, og tjek evt. andre køberes anmeldelser på Trustpilot eller andre sites med anmeldelser
• Vær særligt opmærksom på beløbet og butiksnavnet, inden du bekræfter betalingen med MitID-app eller MobilePay.
• Brug din sunde fornuft, når du modtager beskeder om en pakkelevering. Vi anbefaler, at du går direkte ind på pakkefirmaets hjemmeside og logger ind for at spore din pakke eller bruger deres officielle app - du skal aldrig klikke på links i sms'er.
Få flere gode råd her.
Rigtig god jul fra os i Nordea