Pas på dig selv og undgå svindel

Svindlere udgiver sig ofte for at være fra din bank, politiet eller en anden myndighed. De kan være utroligt overbevisende og komme med gode begrundelser for, at du skal overføre penge eller udlevere dine personlige oplysninger og adgangskoder. Men gør det ikke – læg i stedet på.

Tips:

• Udlever aldrig personlige oplysninger som f.eks. MitID eller koder til nogen, der ringer dig op eller opsøger dig. 
• Læg på, hvis nogen over telefonen vil overtale dig til at lave en overførsel
• Er du i tvivl, så ring eventuelt til banken på 70 33 33 33Åbner i nyt vindue

Du har sikkert prøvet at modtage en e-mail med besked om, at du har vundet en masse penge og blot skal klikke på et link og indtaste dit kort- eller kontonummer.

Andre henvendelser er imidlertid langt mere troværdige og har både et korrekt sprog og en pålidelig afsender. Svindlerne kan eksempelvis udgive sig for at være fra din bank, fra SKAT eller fra Nets.

Phishingforsøg sker typisk igennem falske e-mails eller SMSer, der forsøger at lokke personlige oplysninger fra dig. Deraf navnet – der fiskes efter oplysninger, som kan bruges til at stjæle penge eller misbruge din identitet. Læs mere om hvad phishing er, og hvordan du undgår at blive snydt.Åbner i nyt vindue

Tips:

• Udlever aldrig personlige oplysninger som f.eks. MitID, kortnummer og koder. 
• Klik ikke på links i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om
• Din bank og offentlige myndigheder vil aldrig bede om personlige oplysninger via en e-mail eller SMS 
• Er du i tvivl, så chat med os via din mobilbank eller ring til os på 70 33 33 33.

En udbredt metode som svindlerne bruger til at manipulere et offeret med, er ’spoofing’.

Det er en slags IP manipulation, hvor svindlerne får det til at se ud som om, at de ringer fra et troværdigt telefonnummer, selvom det i virkeligheden er et helt andet nummer, der ligger bag opkaldet. Derfor er det altid en god idé at smække røret på, hvis man er i tvivl om det, der bliver sagt i samtalen - og så herefter selv ringe op til den virksomhed, som vedkommende påstår at komme fra. På denne måde sikrer du dig at komme i kontakt med den rigtige virksomhed. 

Spoofing kan også forekomme i SMS’er og mails, hvor svindlerne opretter et falsk afsendernavn, som eksempelvis navnet på en kendt virksomhed. Vores smartphones sorterer og præsenterer ikke altid beskeder efter det nummer, de kommer fra, men efter det afsendernavn, de har. Derfor kan SMS'er fra svindlere, der bruger et falsk afsendernavn ende i den samme beskedtråd på din telefon, som en rigtig SMS fra det pågældende firma. 

Svindlere bliver også dygtigere til at efterligne den virksomhed, de udnytter. I dag er det almindeligt, at falske links fører til en hjemmeside, der er mere eller mindre identisk med den udnyttede virksomheds.

Som forbruger er du generelt godt beskyttet, når du handler på nettet. Der er dog en række ting, du med fordel kan tjekke, inden du handler i en ny webbutik. Læs mere om sikker nethandel hos Forbrugerrådet TænkÅbner i nyt vindue. 

Spørgsmål du kan stille dig selv, inden du handler på en hjemmeside:

- Er priserne realistiske? 

- Ser teksten fornuftig ud, eller ligner det en, som er automatisk oversat fra en udenlandsk hjemmeside?

- Hvordan er brugeranmeldelserne på f.eks. Trustpilot?

- Er der sikker betaling med to-faktor-godkendelse? 

I stadigt flere tilfælde forsøger kriminelle at rekruttere unge til at hvidvaske penge, der eksempelvis stammer fra et netbank-indbrud og anden økonomisk kriminalitet. De unge lokkes eller trues til at få overført penge til deres konto for derefter at hæve beløbet og give kontanterne til den kriminelle, som de ikke rigtigt kender – eller sende pengene videre til en tredje konto. Dermed kan den kriminelle ikke spores, fordi den unge har medvirket til at fjerne sporet.

Ofte får den unge en del af overførslen som betaling. I banksektoren kalder vi dem muldyr, fordi de hjælper den kriminelle med at transportere penge. Det er i sig selv kriminelt, og den unge risikerer en straf.

Du kan læse mere om muldyr-svindel her.

Tips:

• Tal med dine børn eller unge om risikoen for at blive misbrugt som muldyr
• Lad ikke andre bruge din konto til at indsætte og derefter hæve eller overføre penge
• Vær mistænksom over for personer, der tilbyder dig hurtige og nemme penge
• Udlever aldrig dine MitID oplysninger ud

Kærlighedssvindel begynder typisk på nettet – det kan være på Facebook eller en datingside – hvor svindleren ofte udgiver sig for at være en ’en smuk kvinde’ eller ’en mandig oberst på opgave i udlandet’.

Kontakten udvikler sig tit til også at foregå på telefon eller Skype, hvor svindleren erklærer sin kærlighed og begynder at tale om en fælles fremtid. Efter et stykke tid begynder svindleren så at bede om penge til eksempelvis rejser eller hospitalsudgifter.

Tips:

• Vær på vagt over for ukendte, der beder om penge via nettet
• Anmeld det, hvis du er blevet snydt. Du er ikke den eneste

Lyder noget for godt til at være sandt, så er det ofte for godt til at være sandt. Med falske annoncer på de sociale medier flankeret med kendte personer, som deler deres historier om, hvordan de er blevet rige ved at investere, lokker svindlere med fantastiske afkast, hvis de investerer deres opsparing i eksempelvis kryptovaluta eller eksotiske aktier. Så snart du skriver dig op til at høre mere, vil du få en ekstrem trænet svindel-sælger i røret, som din private investeringsrådgiver, som har til formål at få dig til at smide flere og flere penge ind i svindelnummeret, hvor du aldrig får dine investerede penge tilbage. 

Er du alligevel interesseret i et tilbud, så tjek grundigt hvad du betaler for og til hvem.

Tips:

• Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som ofte for godt til at være sandt
• Tjek, om virksomheden står på Finanstilsynets advarselslisteÅbner i nyt vindue