Gode råd til din boligskat

Den 1. januar 2024 trådte nye boligskatteregler i kraft. Værdien af din bolig opgøres på en ny måde, og både grundskyld og ejendomsværdiskat opkræves nu via forskudsopgørelsen. 

Du vil i alt få 3 forskellige ejendomsvurderingen for din bolig: en ejendomsvurdering for 2020, en foreløbig vurdering for 2022 og den endelige ejendomsvurdering for 2024.

Chefanalytiker og boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, har skrevet en artikel om de forskellige ejendomsvurderinger, og hvornår du kan forvente at få demÅbner i nyt vindue

Tag stilling til, om du vil indefryse stigninger i dine boligskatter

Siden 2018 er eventuelle stigninger i boligejeres ejendomsskatter automatisk blevet indefrosset hos kommunen, med mindre man aktivt har frameldt sig ordningen. Frem til 2023 var det kun stigninger i grundskylden, der blev indefrosset, men fra 2024 kan ejendomsværdiskatten potentielt også stige. fra 2018 til 2023 var renten på indefrysningerne 0 pct., men fra 2024 løber der renter på ny indefysning. Derfor er det en god idé at tage stilling til om du ønsker, at indefrysningen skal fortsætte. 

Læs vores eksperts artikel om indefrysning af boligskatter herÅbner i nyt vindue.

Læs om indefrysningslån på vurderingsportalen.dkÅbner i nyt vindue.

Tjek BBR for fejl og mangler allerede i dag

Data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)Åbner i nyt vindue har stor betydning for din ejendomsvurdering. Du har som boligejer ansvar for at give besked til BBR om eventuelle ændringer, så din opgørelse stemmer overens med virkeligheden. Ret dine BBR-oplysninger allerede i dagÅbner i nyt vindue. Hvis du ikke allerede har tjekket BBR for fejl og mangler, anbefaler vi, at du får det gjort. 

 

Boligøkonom i Nordea, Lise Nytoft Bergmann, siger derudover: 

"Sørg endelig for at kigge BBR-opgørelsen for din bolig igennem. BBR-opgørelsen er nemlig vigtig for, at Vurderingsstyrelsen kan fastsætte en korrekt værdi på din bolig. Måske har du skiftet varmekilde eller tagdækning? Eller måske har du opført et nyt skur eller ændret på beboelsesarealet? Mange boligejere har hidtil ikke været så opmærksomme på deres BBR-opgørelse." 

 

Du kan også finde hjælp i vurderingsstyrelsens guide til fejl og mangler i BBR-oplysninger.Åbner i nyt vindue

Deklaration: 4 ugers frist for indsigelser

Forud for de endelige ejendomsvurderinger modtager du en såkaldt deklaration, hvor du kan se alle de oplysninger, der er taget med i vurderingen af din bolig. Kort sagt, hvordan Vurderingsstyrelsen er kommet frem til beløbet. 

 

Der er grund til at nærlæse deklarationen. Er der noget, som ikke stemmer, har du nemlig selv mulighed for at rette oplysningerne i BBR-registret, så din ejendomsvurdering bliver så præcis som mulig.  Hvis du finder fejl i deklarationen, kan du give Vurderingsstyrelsen besked ved at sende en indsigelse inden for 4 uger, fra du har modtaget deklarationen i Digital Post.  

Vær opmærksom på dine klagemuligheder og tidsfrister

Hvis du mener, at den endelige vurdering er forkert, har du mulighed for at klage over den. Din klagemulighed åbner dog først, når du modtager de endelige vurderinger. Man kan som udgangspunkt ikke klage over en foreløbig vurdering. Læs mere om ændringer af den foreløbige vurdering på VurderingsportalenÅbner i nyt vindue.

Se vurderingsstyrelsens guide til hvad du skal gøre, hvis du vil klage over ejendomsvurderingen eller har fundet fejl i deklarationenÅbner i nyt vindue.

Vær opmærksom på, at boligskatten kan blive efterreguleret

En fejl i de nye skatterabatter betyder, at tusindvis af boligejere betaler for lidt i boligskat i 2024. Disse boligejere kan derfor forvente at få en restskat, når årsopgørelsen for 2024 er klar. Fejlen skyldes, at skatterabatten beregnes forskellige på forskudopgørelse og årsopgørelse. Er du omfattet af fejlen, kan du derfor risikere at din boligskat bliver efterreguleret i form af restskat.  

Læs vores eksperts artikel om den forkerte skatterabat herÅbner i nyt vindue.

Spørgsmål og svar om boligskat og ejendomsvurderinger:

Hvad er en ejendomsvurdering?

En ejendomsvurdering er statens vurdering af din ejendoms værdi. Den bruges først og fremmest til at beregne, hvad du skal betale i boligskat. 

Vurderingen består af 2 værdier:

  • Ejendomsværdi: Værdien af hele din ejendom – grunden og de bygninger, der står på den. Din ejendomsværdi bliver brugt til at beregne din ejendomsværdiskat.
  • Grundværdi: Den værdi, grunden ville have, hvis der ikke var bygget noget på den. Grunden vurderes ud fra den anvendelse og udnyttelse, der giver den højeste værdi. Hvis man fx kan bygge mere på grunden, bygge i flere etager, udstykke den eller bruge den til erhverv, så udgør det en potentiel værdi, som er afspejlet i grundværdien. Din grundværdi bliver brugt til at beregne din grundskyld (ejendomsskat).

De 2 værdier skal ikke lægges sammen. Der er 2 værdier, fordi de bliver brugt til noget forskelligt.

Hvad er grundskyld?

Grundskyld er den skat, du som boligejer betaler for grundens værdi. Ofte bliver grundskyld også kaldet ejendomsskat. Grundskyld bygger på grundværdien, der er den værdi, grunden ville have, hvis der ikke var bygget noget på den. Grunden vurderes ud fra den anvendelse og udnyttelse, der giver den højeste værdi.

Hvis man fx kan bygge mere på grunden, bygge i flere etager, udstykke den eller bruge den til erhverv, så udgør det en potentiel værdi, som er afspejlet i grundværdien.

Hvad er ejendomsværdiskat?

Ejendomsværdiskat er den skat, du som boligejer betaler af din ejendoms værdi. Værdien af hele din ejendom – grunden og de bygninger, der står på den.

Hvad er en skatterabat?

For at skabe tryghed om boligejernes økonomi ved overgangen til de nye regler har Folketinget besluttet at indføre lavere satser for ejendomsværdiskat og grundskyld. Det betyder at 4 ud af 5 boligejere ikke vil opleve en stigning i boligskatter selvom deres ejendomsvurdering er steget. Men der er områder i landet, hvor boligpriserne – og dermed de nye (foreløbige) ejendomsvurderinger – er steget så meget, at de lavere skattesatser ikke er nok til at forhindre en stigning af boligskatten.

Boligejere i disse områder har fået en skatterabat, der sikrer, at de ikke kommer til at betale mere i boligskat med de nye boligskatteregler, end de skulle have betalt med de gamle regler. Skatterabatten gælder, indtil du sælger din bolig.

Læs meget mere om skatterabat på VurderingsportalenÅbner i nyt vindue

Du kan også læse mere hos SkatÅbner i nyt vindue