Omkostninger til bank og realkreditinstutut
Hos banker og realkreditinstitutter betaler du for at de vurderer ejendommen, kreditvurderer og giver rådgivning, udarbejder lånetilbud, lånedokumenter og hjemtager lånet. Det er forskelligt, hvor meget det koster i de enkelte realkreditinstitutter.
Ud over gebyrer betales der kurtage på 0,15 pct. af lånets værdi op til 3 mio. kr. og 0,1 pct. over 3 mio. kr.
Hvis du skal have et banklån til at finansiere op til 15 pct. af boligens værdi, koster dette 3.880 kr. i dokumentgebyr.
Normalt kan man lægge udgifterne til gebyrerne oveni lånet, så man ikke behøver at spare op til udgiften. I stedet får man et lidt større lån.
Kurssikring og købesumsgaranti
Ofte går der noget tid fra du underskriver købsaftalen og til du overtager boligen. I den periode kan obligationskurserne ændre sig, og hvis du ønsker at kende kursen på det fremtidige lån, og dermed også den månedlige ydelse, kræver det at du får en kurssikring. Prisen varierer over tid og bank, men i øjeblikket koster det ca. 0,3 kurspoint pr. måned. For et realkreditlån på 1,6 mio. kr., der sikres i 2 måneder, koster det ca. 10.000 kr. Dette kan også lægges oveni i lånene.
Når boligkøbet er faldet på plads får sælger en sikkerhed for at modtage det aftalte beløb på den aftale overtagelsesdato. Derfor stiller banken en garanti over for sælger, der kaldes en købesumsgaranti. I Nordea koster købesumsgarantien 1.500 kr. uanset boligens købspris og overtagelsesdato.
Se den fulde liste over omkostninger til fx advokat og forsikringerÅbner i nyt vindue