Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Hvorfor renovere din bolig?

Der kan være mange grunde til at ville renovere sin bolig. Det kan være for at opnå en større boligglæde, for at spare på varmeregningen med energirenovering eller fordi ens indretningsbehov har ændret sig.

Få optimeret din bolig ved renovering

Er du glad for det sted du bor, handler det om at boligen passer til dine behov. Det kan være køkkenet eller badet trænger til en opgradering udskiftning. Eller måske oplever du at boligens rumfordeling og anvendelse ikke er i optimal i forhold til mere hjemmearbejde eller ændringer i familiens størrelse.   

Har du friværdi i din bolig, kan du med fordel bruge til at finansiere boligforbedringer. Læs mere om friværdi og beregn hvad det koster at låne.

Du kan også læse om andre muligheder for lån i bolig.

Større boligglæde

Ønsker du at opgradere din bolig, alene fordi det vil højne din boligglæde, er der også her masser af muligheder. Et nyt køkken eller bad står højt på ønskelisten for mange boligejere, men det kan også være, at et nyt gulv eller bare nye møbler er det, der skal til, for at du får mere glæde af din bolig.  

Spar penge på varmeregningen og bevar værdien af din bolig ved energiforbedringer 

Når du har planer om at renovere boligen, anbefaler vi, at du overvejer energiforbedringer af boligen, når du alligevel har håndværkere i huset.

Energiforbedringer handler primært om to ting. For det første hvordan boligen varmes op på den mest optimale og miljøvenlige måde, og for det andet hvordan du undgår varmetab. Varmetab er  den varme der forsvinder gennem vægge, tag, gulv og vinduer. Varmetab kan reduceres ved at forbedre husets ”skal” også kaldet klimaskærmen. 

Nordea samarbejder med Bodil Energi, der kan rådgive dig om den mest optimale måde at varme huset op på ud fra boligen og jeres forbrug.  

Du kan fx reducere varmetabet ved at:

  • Efterisolere – det er en billig løsning, og bør altid indgå når der skiftes tag  
  • Isolere under gulvet, hvis du alligevel lægger nyt gulv
  • Hulmursisolere – det er en nem og billig løsning for mange
  • Udvendig isolering – der giver mulighed for en opdatering af boligens udseende
  • Nye vinduer/døre – modvirker træk, og gør boligen mere behagelig. Høje krav til nye vinduer gør at de næsten altid vil være mere energirigtige end dem du har.