Hvad er friværdi?

Har du boet i din bolig i nogle år, har du sandsynligvis opbygget en friværdi – en opsparing i mursten. Et lån i friværdien kan give dig økonomisk frihed til at realisere drømme, renovere boligen eller styrke din daglige økonomi. Her får du overblikket over, hvordan det fungerer, og hvad du skal være opmærksom på.

Friværdi er den aktuelle værdi af en bolig minus restgælden lån i boligen. Det vil sige, at hvis din bolig eksempelvis er 3.500.000 kr. værd, og har du en samlet restgæld på 3.000.000 kr., er din friværdi 500.000 kr.

Friværdi i boligen bliver oftest optjent, når

Har du brug for at låne et større beløb, er det ofte billigere at låne i friværdien (tillægslån) end at optage et forbrugslån. På grund af omkostninger til etableringen af et lån i friværdi, er denne løsning som regel den mest rentable, hvis du ønsker at frigive et beløb på minimum 100.000 kr.

Sådan beregner du din friværdi

Du kan hurtigt få et overblik over, om har friværdi i din bolig. Du skal nemlig blot kende den nuværende værdi samt eventuelle lån i boligen.

Træk boliglån fra

Computer with mobile phone cloud blue - 640x360

Dine realkreditlån og banklån samt andelsboliglån finder du i Netbank eller Mobilbank.

Regn friværdi-lån ud

Calculator icon cloud blue 640x360

Brug vores beregner til at se, hvor meget det koster at optage lån i friværdien.

Hvad kan friværdi bruges til?

Når man optager et lån sin friværdi, bruger man af ens opsparede boligværdi. Det giver mulighed for at aktivere pengene, og mange vælger at bruge pengene på forbedringer i boligen og derved øge både komfort og værdi. Ofte bliver et lån i friværdien brugt til at:

Renovere boligen

Image: Renovering

Et lån i friværdi kan eksempelvis bruges, hvis boligen eksempelvis skal energirenoveres eller opgraderes med nyt tag, solceller eller lignende større investeringer i boligen.

Læs mere om at renovere boligen

Økonomisk frihed

Imange - Buying car

Det er dog ikke et krav, at et lån i friværdi skal geninvesteres i boligen eller øremærkes til noget helt specifikt. Pengene kan også sagtens bruges til at give større økonomisk frihed købe en bil, finansiere store udgifter - for eksempel ophold på efterskole eller konfirmationen eller gå tidligere på pension.

 

 

Hvilke krav er der for at kunne låne i sin friværdi?

Som tommelfingerregel kan man låne i sin friværdi, hvis man skylder mindre end 80 pct. af det, en ejerbolig er værd i dag – for fritidsboliger er det 75 pct. Derfor skal man altid starte med at få sin bolig vurderet for at finde ud af, hvor meget den er værd. Det kan vi hjælpe med sammen med danbolig, som vi samarbejder med.

Når din bolig er blevet vurderet, tager vi en samlet vurdering af din økonomi for at sikre, at det hele fortsat hænger sammen, hvis du optager et lån i friværdien. Hvis et lån i friværdien er inden for rammerne i din samlede økonomi, får du en såkaldt kreditgodkendelse, så du kan optage lånet.

Regn lån i friværdi ud i din ejerbolig eller fritidsbolig

Friværdi i andelsbolig

Du kan som udgangspunkt låne op til 95 pct. af din andelsboligs værdi. Ønsker du at optage et lån i friværdien i din andelsbolig, er der tale om et tillægslån, der lægges oven i det lån, du har i dag. Der findes dog også andre lånemuligheder i en andelsbolig, som du kan læse meget mere om her:

Sådan optager du lån i friværdien i din andelsbolig

Tre hurtige om lån i boligen

Vi kan hjælpe dig med økonomisk overblik og med at finde ud af, om lån i friværdi er det rette for dig. Det er som regel værd at være opmærksom på:

  1. Løbetiden skal passe til det, du låner til. Skal du eksempelvis låne til en ny bil, giver det bedst økonomisk mening med en løbetid på 5-10 år, så du ikke risikerer at stå tilbage med en restgæld, hvis du en dag vil sælge din bil.
  2. Har du en meget lille belåning tilbage i din bolig, kan det i nogle tilfælde give bedst mening at vælge en lang løbetid på dit nye lån, så du afdrager mindst muligt.
  3. Undersøg, om det giver mening at omlægge dit realkreditlån, når du optager et tillægslån i din bolig. Det kan i nogle tilfælde gøre det samlede afdrag mindre.

Spørgsmål og svar om friværdi