Hvad er friværdi i andelsbolig?
Du oparbejder friværdi i din andelsbolig, når boligens værdi stiger, og/eller når du afdrager på gælden i boligen. Med andre ord når du med tiden kommer til at eje en større del af boligen selv – og den optjente friværdi kan du låne i. Hvad du bruger pengene til, bestemmer du selv. Mange vælger for eksempel at bruge lånet til at renovere eller opgradere deres bolig.
Ønsker du at bruge friværdien, kan du enten omlægge dit nuværende andelsboliglån eller optage et nyt, hvis du ikke allerede har et. Som udgangspunkt kan du låne op til 95 pct. af andelsboligens værdi. Der kan dog være tilfælde, hvor du kan låne mindre. Det afhænger blandt andet af, hvordan andelsboligen er vurderet.