Det skal du vide om passive fonde
Når du investerer i en fond, puljer du dine penge sammen med andre investorers. Det betyder, at fonden har et større beløb at investere for, og derfor kan du få adgang til selskaber, hvis aktier du som enkeltperson ville have svært ved at investere i.
Investering i fonde giver dig også en god risikospredning, fordi en fond investerer i værdipapirer spredt på forskellige virksomheder og også ofte forskellige sektorer og lande.
Når man taler om aktive og passive fonde, handler det om måden, de forvaltes på.
De vigtigste pointer om passive fonde
|
Aktive fonde vs. passive fonde
En aktivt forvaltet fond er baseret på en strategi, der sigter efter et afkast, som overgår markedsudviklingen. Man kalder det at forsøge at ’slå markedet’.
Det sker gennem ekspertanalyse og timing, hvilket kan give højere afkast, men ofte også indebærer højere omkostninger og risiko for underperformance.
I en passivt forvaltet fond udvælges værdipapirerne automatisk for at matche en del af markedet eller et indeks.
I Nordea har vi for eksempel den passive fond Nordea Invest USA Aktier Indeks, der – som navnet antyder – følger et indeks.
Lavere omkostninger ved passive fonde
Omkostningerne ved at investere i passive fonde er generelt lavere, fordi processen er automatiseret, og der ikke er udgifter til porteføljeforvaltere.
Afkastet er mere forudsigeligt, men muligheden for at overgå markedet er også mere begrænset.
Ved investering i passive fonde vælger man ofte at investere i indeksforeninger eller ETF’er. De to minder om hinanden, men der er nogle forskelle, blandt andet måden deres købs- og salgspris fastsættes, hvilke omkostninger der er, og hvordan de beskattes.
Indeksforeninger er desuden som udgangspunkt danske, mens ETF’er som regel er udenlandske. Vær opmærksom på, at hvis du investerer i udenlandske ETF'er, så vil der være valutaveksling, som kan øge de samlede omkostninger.