Chat Åbner i nyt vindue Find os Åbner i nyt vindue

Regler for børneopsparing

Hvor meget må du indbetale på en børneopsparing, hvornår kan den blive udbetalt, og hvilke andre regler gælder der for børneopsparingen? Det kan du få svar på her på siden, hvor du finder relevant information om indbetaling og udbetaling af børneopsparing samt andre regler, du bør kende.

I 2018 blev der lavet nye regler for børneopsparingen – regler der særligt vedrører indbetaling til børneopsparingen. Reglerne har gjort det muligt at indbetale mere til dit barn eller barnebarns børneopsparing. 

Ligesom der er regler for indbetaling, gælder også regler for blandt andet udbetaling af opsparingen og bindingsperioden. Vi har skabt et overblik over reglerne til dig. 

Det nemme overblik: regler for børneopsparingen

Hvem kan oprette en børneopsparing?             Barnets forældre, værge, bedsteforældre og oldeforældre kan oprette en børneopsparing. Der kan max. oprettes én børneopsparing pr. barn.
Renten lige nu

Rentesatsen på en kontant indestående børneopsparing er variabel. Du kan se den nuværende rente her

Er børneopsparingen investeret, forrentes denne via afkast på de bagvedliggende investeringer. 

Loft over indbetalinger6.000 kr. om året 
Loft over indestående

Du må max. indskyde 72.000 kr. i alt.

Investeringsafkastet kommer oveni.  

BindingsperiodeMin. 7 år. 
Begrænsninger

Børneopsparingen skal oprettes, inden barnet er fyldt 14 år.

Udbetalingen kan ske fra barnet er 14 til 21 år. Du bestemmer udbetalingstidspunktet. 

GarantiIndestående er dækket af GarantiformuenÅbner i nyt vindue.

Hvor meget må du indbetale på børneopsparingen?

Du må hvert år indbetale op til 6.000 kr. på børneopsparingen. Du må maksimalt indbetale 72.000 kr. i hele opsparingsperioden. Ud over de maksimale 72.000 kr. kommer investeringsafkastet oveni, hvis du vælger at investere børneopsparingen. 

Det kan i mange tilfælde være en god løsning at investere børneopsparingen for på den måde at få endnu mere ud af de indbetalte penge. Det giver dig også mulighed for, at børneopsparingen i sidste ende har et større beløb til udbetaling. Du kan læse mere om investering af børneopsparingen her.

Hvordan fungerer udbetaling af børneopsparingen?

Opsparingen skal tilhører barnet. Det er dog dig, som har oprettet børneopsparingen, der bestemmer, hvornår den skal udbetales. 

Børneopsparingen skal være bundet i mindst 7 år og kan tidligst blive udbetalt, når barnet fylder 14 år. Kontoen kan senest blive udbetalt ved udgangen af det år, som barnet fylder 21 år.

Børneopsparingens bindingsperiode og garanti

Der er en bindingsperiode på børneopsparingen på 7 år. Det betyder, at pengene er bundet til opsparingen i minimum 7 år. Du kan vælge at forlænge bindingsperioden efterfølgende, hvis der er minimum 7 år til at børneopsparingen skal udbetales. 

Det indestående beløb på børneopsparingen er desuden dækket af GarantiformuenÅbner i nyt vindue.

Skattefrie renter for børneopsparingen

Ved børneopsparingen er der den fordel, at renterne på børneopsparingen er skattefrit i bindingsperioden. Vælger du at investere børneopsparingen, er afkastet med Børneopsparing Depot, Børneopsparing Portefølje og børneopsparing med Nora også skattefrit i bindingsperioden.

Rente på børneopsparingen

Renten på børneopsparing er i Danmark generelt lav. Hos Nordea er renten på børneopsparingen variabel og du kan se den nuværende rente her

Grundet den lave rente på børneopsparingen, anbefaler vi, at du investerer indskuddet. Læs mere om hvorfor herunder.

Adgang til kontooplysninger

Du har, som den ansvarlige for oprettelse af børneopsparingen, adgang til kontoudskrifter for opsparingen i bindingsperioden. 

Vi sender dig al relevant information, og du kan også finde oplysninger om børneopsparingen via Nordea 24/7, Mobilbank, Netbank og netbank konto-kik.  

Børneopsparingen bliver mindre værd hvert år

Alle forældre og bedsteforældre vil gerne sikre, at deres børn og børnebørn får den bedste start på livet.

Mange forældre og bedsteforældre vælger derfor at oprette en børneopsparing tidligt i barnets liv, der kan vokse sig større i takt med, at barnet bliver ældre. Det kan give en økonomisk hjælpende hånd, når barnet en dag har drømme om egen bolig, en rejse eller et kørekort. 

Men i dag vil I ikke opleve de samme fordele ved en opsparingskonto, som tidligere. Og det skyldes en kombination af de nuværende lave renter og inflation.

Se hvorfor din indbetaling til børneopsparingen mister værdi 

Fordi renten lige nu er lav, vil de penge I har stående på en børneopsparingskonto ikke give et særlig højt renteafkast. Det betyder, at jeres opsparede penge ikke vil blive øget på grund af renten – beløbet vil kun øges af jeres løbende indbetalinger. 

Jeres barn eller barnebarns penge vil derfor blot stå på en konto uden en væsentlig værdiforøgelse, indtil de bliver udbetalt – med mindre I vælger at investere dem. 

Der er også en anden faktor, som har indvirkning på børneopsparingens værdi. Der er en generel prisstigning på varer og serviceydelser i samfundet – det man også kalder inflation. Det betyder, at de penge du har på kontoen i dag, ikke er det samme værd i fremtiden. Børneopsparingen til jeres barn bliver ikke mindre i kroner og øre, men den bliver mindre værd, fordi inflationen er højere end renten. 

Hvad der er værd 10.000 kr. i dag, er f.eks. kun 8.203 kr. værd om 10 år. 

Der kan derfor være en fordel i at overveje investering af børneopsparingen.

Beregn inflationens betydning for dit barns børneopsparing

Vil du gerne vide hvor meget dit barns opsparing er værd om 5, 10 eller 20 år?

Beregn her