Påvirker rentefald din daglige økonomi?
Rentefald kan påvirke kunder, der har lån med variable renter, da disse lån ofte bliver lidt billigere. Men også kunder, der ønsker at optage et nyt lån, vil ofte kunne opnå en lavere rente.
For kunder med fast rente, kan rentefald give mulighed for en omlægning til et lån med lavere fast rente. Men indtil videre har rentefaldet ikke været så stort, at det har sat gang i en større konverteringsbølge.
Generelt er det en god nyhed, at renterne sættes ned, fordi det betyder, at inflationen igen er stabil.
Når inflationen nærmer sig det ønskede niveau, falder renten oftest
Den ledende rente i Den Europæiske Centralbank steg kraftigt fra sommeren 2022 og henover det meste af 2023. Rentestigningerne var Den Europæiske Centralbanks metode til at bremse den kraftige inflation. Når rentestigninger bruges til at bremse inflation, sker det, fordi det sænker den økonomiske aktivitet, og dermed begrænser inflationen.
Helt konkret virker rentestigningerne ved, at hvis den almindelige forbruger skal betale højere renter på for eksempel boliglån, så falder forbruget. Det lavere forbrug påvirker priserne, og sænker dermed inflationen. Renteforhøjelsen har samme effekt for virksomhederne, som vil investere mindre i deres virksomheder, hvis renten stiger.
De stigende renter i 2022 og 2023 fik den ønskede virkning på inflation, da inflationen faldt til det ønskede niveau på cirka 2 pct. Faldet i inflationen gav mulighed for 3 rentenedsættelser i 2024.
Hvad betyder rentefaldet i Nordea?
Når Nationalbanken ændrer renten, følger Nordea typisk med. Rentefaldene i 2024 har betydet lavere renter for kunder med variabelt forrentede boliglån, men også kunder med indestående på opsparingskonti har oplevet en lavere rente. Du kan fortsat få en attraktiv rente på Fastrentekonto ved at låse din opsparing i 3-12 måneder.
Du kan læse mere om dine muligheder med en Fastrentekonto her.