.svg)
I 2025 begyndte en retssag mod Nordea i forbindelse med en mere end 10 år gammel sag om bankens processer og kontroller mod hvidvask i perioden 2012-2015.
Mandag 9. november 2026 faldt der dom i sagen, som du kan læse mere om her.
Sagens kerne
Sagen er mere end 10 år gammel og handler om, hvorvidt Nordea havde tilstrækkelige processer og kontroller mod hvidvask i årene 2012-2015. Det drejer sig blandt andet om kendskabet til kunderne og overvågning af transaktioner, der skulle sørge for, at banken opdagede det, hvis kunder forsøgte at bruge banken til at hvidvaske penge.
Allerede inden retssagen sagde Nordea, at kontrollerne dengang kunne have været bedre. Men vi var og er fortsat uenige med myndighedernes vurdering af sagen, da vi mener, at der er forskel på, om man kunne have gjort noget bedre og på at have gjort noget strafbart. Samtidig har vi ment, at sagen burde afgøres på grundlag af lovgivningen fra den tid, som sagen vedrører og ikke lovgivning, der er indført flere år efter.
Det er vigtigt at understrege, at sagen ikke handler om hvidvask, men udelukkende om hvorvidt Nordeas kontrolprocesser var gode nok. Ingen af Nordeas nuværende eller tidligere medarbejdere er eller har været sigtet for at gøre noget forkert.
Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at sagen ikke påvirker vores kunder.
Dommen
Godt halvandet år efter retssagen begyndte i Københavns Byret, faldt der 9. november 2026 dom i sagen.
Retten frikendte Nordea i 5 ud af 7 forhold. Nordea blev for de resterende forhold idømt en bøde på 155 mio. kr. Beløbet er betydeligt lavere end anklagemyndighedens bødepåstand på 6,6 mia. kr.
For nuværende er Nordeas overordnede kommentar:
”Jeg konstaterer med stor tilfredshed, at Nordea blev frifundet i 5 ud af 7 forhold. Det er de væsentligste forhold, hvor vi er blevet frifundet, og vi er delvist frifundet i de to sidste. Vi tager en bøde meget alvorligt, men jeg noterer mig også, at bødestørrelsen ligger meget langt fra det krav, vi blev mødt med af anklagemyndigheden,” siger Anders Holkmann, chefjurist i Nordea Danmark.
Både Nordea og anklagemyndigheden har nu mulighed for at læse dommen igennem og vurdere, om den skal ankes.
Sagens forløb
Sagen har været undersøgt af myndighederne i en lang årrække, og Nordea har gennem alle årene samarbejdet konstruktivt med myndighederne i denne sag:
- I 2012 vurderede Finanstilsynet, at Nordeas transaktionsmonitorering var tilfredsstillende. Men efter et tilsynsbesøg tre år senere i 2015 fik Nordea påbud og blev anmeldt til politiet for mangler i samme systemer, selvom der ikke var indført nye regler på området. Det understreger, hvor meget og hvor hurtigt myndighedernes forventninger ændrede sig dengang. Vel at mærke uden at loven var ændret.
- Finanstilsynets undersøgelse fra 2015 vurderede, at der var mangler i processer og kontroller, men ikke at der var bevidste brud på gældende regler.
- I juni 2016 overgik sagen til daværende SØIK (nu kendt som NSK) i tråd med normal praksis i Danmark.
- I januar 2019 trådte ny lovgivning med strengere straf i kraft.
- I juli 2024 rejste NSK tiltale mod Nordea, da NSK og Nordea ikke ser ens på sagen – blandt andet i forhold til, hvorvidt de nye regler fra 2019 kan bruges med tilbagevirkende kraft. Samtidig anklagede NSK Nordea for bevidst at have overtrådt reglerne i hvidvaskloven i perioden 2012-2015. Dette afviser Nordea.
- 19. maj 2025 fandt det første af en lang række retsmøder sted i Københavns Byret.
- 9. november 2026 afsagde Københavns Byret sin dom i sagen.
Nordea vil ikke acceptere at blive brugt til hvidvask
Nordea er kommet langt siden 2015 og er i dag en langt stærkere bank i vores bestræbelser på at bekæmpe de kriminelle, der vil misbruge banken til eksempelvis hvidvask af penge. Som bank er vi meget opmærksomme på vores position og ansvar i samfundet. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere at blive brugt som platform for finansiel kriminalitet. Vi har derfor investeret mere end 15 milliarder kroner i at forbedre vores værn mod hvidvask og finansiel kriminalitet. Vi har derudover et tæt samarbejde med myndighederne for at stoppe de kriminelle og deres aktiviteter, og vi medvirker i det Operative Danske Informations- og Efterretningsnetværk (Odin), hvor finansielle institutioner og myndighederne samarbejder om at udveksle informationer og viden om tendenser og metoder indenfor økonomisk kriminalitet og hvidvask med det formål at bekæmpe kriminalitet.