Har du skattemæssigt hjemsted uden for Danmark?

FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) er en lov som skattemyndighederne I USA har udstedt. 

Formålet med denne lov er at forhindre skatteunddragelse i USA. I kraft af FATCA, skal finansielle institutioner identificere amerikanske rapporteringspligtige personer blandt deres kunder. FACTCA er blevet eller vil blive omsat til national lovgivning i flere lande, herunder alle nordiske og baltiske lande. 

Grundet FATCA-lovgivningen er finansielle institutioner forpligtet til at identificere de af deres kunder, der har forbindelse til USA, det gælder også virksomheder og selskaber, og efterfølgende rapporterede oplysninger om finansielle konti og aktiver, som disse kunder er i besiddelse af, direkte eller indirekte på årsbasis. De finansielle institutioner rapporterer som udgangspunkt til de lokale skattemyndigheder i deres respektive lande. 

FATCA er blevet eller vil blive omsat til national lovgivning i et hvert Nordea-land. En undtagelse er Rusland, hvor Nordea har underskrevet en aftale om overholdelse direkte med IRS. 

Derfor skal Nordea overholde FATCA-kravene i et hvert land og gennemgå alle eksisterende og nye kunder for at bekræfte deres FATCA-status. I de tilfælde hvor det er nødvendigt, vil Nordea tage yderligere kontakt til kunderne. 

Nordea skal også tilbageholde skat på FDAP-betalinger (faste eller bestemmelige, årlige eller periodiske) fra en amerikansk kilde til visse finansielle institutioner, der ikke overholder FATCA. 

Nej. FATCA og de relaterede nationale love regulerer kendskabet af kunderne og rapportering, som finansielle institutioner skal udføre. Det påvirker ikke den skattelovgivning, du som person skal forholde dig til. 

Nordea anbefaler, at du kontakter en skatterådgiver, hvis du har spørgsmål vedrørende skatteregler.

Hvad er Nordea forpligtet til at gøre for at overholde lovgivningen?

Nordea skal:

• Foretage en gennemgang af eksisterende og nye kunder for at identificere dem, der skal rapporteres i USA under FATCA. 

• Indberette oplysninger til de lokale skattemyndigheder om alle konti og andre aktiver hos en kunde, som direkte eller indirekte ejes af personer med tilknytning til USA. I Rusland og Schweiz rapporterer Nordea direkte til IRS. 

• Nordea bliver også nødt til at rapportere oplysninger om konti og andre aktiver hos kunder, som ikke svarer på spørgsmål vedrørende deres amerikanske status . 

• Tilbageholdt skat på FDAP-betalinger (faste eller bestemte, årlige eller periodiske) fra en amerikansk kilde til visse finansielle institutioner, der ikke overholder FATCA. 

Nej, alle finansielle institutioner er forpligtet til at overholde FATCA-kravene. Andre banker og finansielle institutioner kan have en anden tilgang end den Nordea har valgt.  

Nej, loven specificerer en række kriterier, som finansielle institutioner skal se efter i forbindelse med alle kundens kontoer for at afgøre om en kunde kan kategoriseres som en kunde med forbindelse til USA. Kunder der opfylder et af disse kriterier kan blive kontaktet for at indhente yderligere information:

• Amerikansk statsborgerskab eller bopæl. 

• USA som fødeland. 

• Arbejdstilladelse (Green Card). 

• En person, der opholder sig et betydeligt antal dage i USA årligt. 

• Adresse i USA.

• Amerikansk telefonnummer. 

• Tilbagevende overførsler til en amerikansk konto. 

• Fuldmagtshavende eller underskrivende bemyndigelse givet til en person med amerikansk adresse.

• I tilfælde af hvor en C/O-adresse eller postboks adresse er den eneste adresse som Nordea har kendskab til.  

Vær opmærksom på, at finansielle institutioner er forpligtet til at søge i deres kundebaser for indikationer på personer med tilknytning til USA. Der kan derfor tages kontakt til kunder, som ikke har tilknytning til USA. 

Hvis du har tilknytning til USA, kan Nordea kontakte dig for at indhente yderligere dokumentation. Du ønsker måske også at afgøre om du er forpligtet til at indsende andre oplysninger til de amerikanske myndigheder. Vi vil gøre dig opmærksom på, at Nordea ikke kan rådgive dig om dette, så kontakt venligst en skatterådgiver. 

Nordea er forpligtet til at indberette oplysninger om dig og dine konti til de lokale skattemyndigheder årligt. I Rusland og Schweiz rapporterer Nordea direkte til IRS. 

De fleste kunder der ikke har tilknytning til USA, vil ikke blive påvirket. Nordea kan dog kontakte kunder for at bekræfte deres status, hvis der er en grund til at tro, at kunden kan have tilknytning til USA. 

Vær opmærksom på, at hvis du har en fælles konto med en person med tilknytning til USA, vil denne konto blive underlagt FATCA-kravene. 

Da du ejer en stor del af aktierne i en virksomhed, er du højst sandsynligt den kontrollerende person i den pågældende virksomhed. Nordea kan være forpligtet til at indberette oplysninger om dig, men det afhænger af hvilken slags virksomhed der drives. Hvis det er en passiv virksomhed, skal Nordea indberette oplysninger om dig, hvis du er kontrollerende person i den pågældende virksomhed. En virksomhed kan opfattes som passiv, hvis fx mere end 50% af virksomhedens indkomst består af renter eller udbytte. 

Nej, FATCA-kravene kan også påvirke selskaber, med adresse udenfor USA. Nordea kan kontakte kunder både i ind- og udland, for at fastslå deres FATCA-status i henhold til at kunne klassificere hver enkelt kunde. Dette kan ske ved hjælp af Nordea-blanketter eller amerikanske skatteblanketter, afhængigt af hvilke oplysninger der er nødvendige. 

Når Nordea kontakter en kunde, vil vi enten tilsende de relevante blanketter eller give links til hjemmesider, hvorfra de kan downloades. 

I henhold til FATCA-lovgivningen er finansielle institutioner forpligtet til at behandle kunder, der ikke giver de anmodede oplysninger, som amerikanske rapporteringspligtige personer. Det betyder, at Nordea vil indberette de samme oplysninger om sådanne kunder til de lokale skattemyndigheder, på samme måde, som kunder der har fremlagt dokumentation, der bekræfter deres status som en person med tilknytning til USA. Under nogle ekstraordinære omstændigheder kan finansielle institutioner være forpligtet til at tilbageholde skat af visse betalinger fra amerikanske kilder, der indgår på konti tilknyttet til kunder, som ikke har fremsendt den påkrævede dokumentation. 

CRS (Common Reporting Standard) er en globalt samarbejde, for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. Retningslinjerne kræver, at finansielle institutioner identificerer finansielle konti hos kunder med skattemæssigt hjemsted i en anden stat eller jurisdiktion end deres egen. Formålet med CRS er at bekæmpe international skatteunddragelse. 

CRS trådte i kraft i den 1. januar 2016. Alle finansielle institutioner skal fra den dato:

• Identificere nye individuelle og erhvervskunders skattemæssige hjemsted (herunder kunder, der kun har et indenlandsk skattemæssigt hjemsted)

• Gennemgå eksisterende individuelle og erhvervskunder for at identificere kunder med skattemæssigt hjemsted uden for banklandet. 

• Identificere visse virksomheder/erhvervskunder og deres reelle ejere/kontrollerende personer, som har skattemæssigt hjemsted i et andet bankland. 

• Indberette kunder med anden skattemæssigt bopæl/-er end banklandet til den lokale skattemyndighed. 

CRS-lovgivning er baseret på FATCA-lovgivningen, men CRS adskiller sig på væsentlige punkter i forhold til FATCA. Den største forskel er, at CRS omfatter adskillige lande og kunder sammenlignet med FATCA, som kun dækker personer med tilknytning til USA, der har skattemæssigt hjemsted i USA. 

Alle EU-medlemsstater deltager i CRS og har underskrevet en aftale om automatisk udveksling af finansielle oplysninger (DAC II-direktivet). 

CRS påvirker individuelle og virksomheder/erhvervskunder, der har skattemæssigt hjemsted i et hvilket som helst andet land end banklandet, og som har et produkt, der er omfattet af CRS. 

Udtrykket ”skattemæssigt hjemsted” betyder, at en person er skattemæssigt hjemmehørende i et land (skattemæssigt hjemsted) i overensstemmelse med lokal lovgivning. 

Som udgangspunkt vil en virksomhed have skattemæssigt hjemsted i en jurisdiktion, hvor virksomheden betaler eller burde betale skat i henhold til lovgivningen, grundet af virksomhedens adresse, ledelsessted, stiftelsessted eller andre lignende kriterier.   

Det skattemæssige hjemsted for en virksomhedsdatterselskab eller filial er som udgangspunkt kun i det land, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted. 

Eksempel: Et svensk datterselskab/filial af en dansk virksomhed har som udgangspunkt kun skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Andre landes nationale love fastsætter betingelserne om en virksomhed skal behandles som have skattemæssigt hjemsted i det pågældende land. Disse love dækker over forskellige former for tilknytning til et land, som i den nationale skattelovgivning danner grundlag for en omfattende beskatning (fuld skattepligt). 

Som udgangspunkt har man skattemæssigt hjemsted i det land hvor man har bopæl. Særlige omstændigheder (såsom at studere i udlandet, arbejde i udlandet eller længere rejse) kan medføre, at du har skattemæssigt hjemsted i mere end et land på samme tid. 

Som udgangspunkt har man skattemæssigt hjemsted i det land, hvor man har bopæl. Hvert land har dog sit eget regelsæt for at bestemme ens skattemæssige hjemsted. 

Hvis en kunde har spørgsmål om, hvordan man bestemmer sit skattemæssige hjemsted, bør kunden tage kontakt til en skatterådgiver eller kontakte sin lokale skattemyndighed. 

Banker og andre finansielle institutioner såsom værdipapirinstitutioner, fondsforvaltningsselskaber, investeringsselskaber, og livsforsikringsselskaber er forpligtet til at identificere alle deres kunder i henhold til CRS-lovgivningen. Endvidere skal disse institutioner indberette kunder og deres kunders finansielle aktiver til skattemyndighederne. Skattemyndighederne sender til gengæld dataene til skattemyndighederne i andre CRS-lande. 

Kunden skal besvare de spørgsmål stillet af banken eller af andre pengeinstitutter. Hvis kunden er skattepligtig i et eller flere andre lande end banklandet, kan vi bede kunden om at udfylde en blanket om egen-erklæring. I denne selvcertificeringsblanket skal kunden angive sit skattemæssige hjemsted og TIN (Skatteydernummer). 

Skatteydernummer (TIN) eller lignende, er en unik kombination af bogstaver og tal, der er tildelt af en jurisdiktion til en person eller en virksomhed for skatteadministrative formål. 

Nogle jurisdiktioner udsteder ikke TIN. I så fald, skal kunden oplyse dette. De fleste lande udsteder dog TIN, og i disse tilfælde, skal kunden oplyse sit TIN. 

Vær venligst opmærksom på, at i visse situationer har kunden ikke et TIN. I sådan et tilfælde skal kunden ansøge om et TIN i henhold til de lokale love. 

Dodd-Frank ("USA-restriktioner")

For så vidt angående Dodd-Frank er det kun bopæl/domicil i USA, der er afgørende. dvs. kravene adskiller sig fra FATCA (hvor også amerikansk statsborgerskab er vigtigt).

FATCA

I tilfælde af at kunden er skattemæssigt hjemmehørende i USA, dvs. har et amerikansk statsborgerskab eller f.eks. "green card", vil FATCA (de nationale love, der implementerer FATCA) være gældende. I henhold til disse love skal kunden give en egen-erklæring hvori TIN (skatteydernummer) er oplyst. Du kan finde mere detaljeret information om FATCA på nordea.com. FATCA gælder for både fysiske og juridiske personer.

CRS

CRS-lovgivningen påvirker kunder med et andet skattemæssigt hjemsted end banklandet. CRS gælder for både fysiske og juridiske personer.

CRS er implementeret i år 2016 og Nordea har fra med år 2017 indberette følgende oplysninger:

• indestående/værdi på depotkonti, deponeringskonti, forsikringer og fondskonti

• oplysninger om renter, udbytter og andre afkast

• bruttoprovenu og bruttobeløb (f.eks. fra salg af værdipapirer og aktier og/eller fonde) og indløsningsbetalinger.

• For "Passive ikke-finansielle enheder" vil vi også indberette de reelle ejere/kontrollerende personer, der har et andet skattemæssigt hjemsted end banklandet.

Følgende konti anses for at være ekskluderede konti (ingen rapportering):

• pensionsrelaterede forsikringer og pensionsopsparingskonti, der opfylder visse kriterier

• konti hos dødsbo,

• spærrede konti og,

• konti, der ejes af børsnoterede selskaber eller en beslægtet enhed af et sådant børsnoteret selskab.

En kunde, der er selvangivelsespligtig, hvor han/hun har skattemæssig bopæl, men ikke har indgivet selvangivelse, skal efterfølgende indsende selvangivelse.

Hvis en person frivilligt indsender en selvangivelse efterfølgende (selvkorrigerende), er eventuelle bøder normalt lettere i forhold til, hvis en skattemyndighed opdager manglende indsendelse af selvangivelse og betaling af skat.

Fradrag af skat, for at undgå dobbeltbeskatning, kan i nogle tilfælde tillades for indkomst beskattet i et andet land. Dette afhænger af, om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de pågældende lande.

Vi anbefaler kunden at kontakte en skatterådgiver, hvis kunden har brug for hjælp til at rette en selvangivelse eller har spørgsmål til, hvordan denne procedure fungerer. Generelt kan vi anbefale ethvert af de store revisionsfirmaer (PwC, EY, Deloitte, KPMG), da de normalt har lokale kontakter i alle lande og kan håndtere eventuelle problemer, der måtte dukke op på grund af skattepligten i et andet land.

En virksomhed (andre end en finansiel institution) anses for aktiv.

1) Hvis mere end 50% af virksomhedens indkomst kommer af salg af varer og tjenesteydelser. 

2) Hvis mere end 50% af virksomhedens formue kan henføres til erhvervsaktiviteter i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser. 

Aktive virksomheder omfatter for eksempel: 

- Hvis mere end 50% af en virksomheds omsætning stammer fra fremstilling og/eller salg af varer og/eller tjenesteydelser. 

- Et børsnoteret selskab eller et relateret selskab (datterselskab/associeret selskab) til et børsnoteret selskab. 

- Statslige selskaber/styrelser og internationale organisationer/virksomheder, der udelukkende ejes af sådanne selskaber. 

- Fonde, almennyttige organisationer, registrerede trossamfund og andre juridiske personer, der er skattefritaget.

En virksomhed (som ikke er en finansiel virksomhed) anses for passiv, hvis:

1) Mere end 50 % af dens indkomst er passiv.

2) Mere end 50 % af dets aktiver er dem, der genererer passiv indkomst.

Passiv indkomst kan for eksempel være udbytte og renter. Det kan også være husleje og royalties, hvis virksomheden ikke har ansatte. Yderligere kan det være livrenter (ofte relateret til livsforsikringer), kursgevinster/gevinster ved salg af aktiver/ejendomme, der kan give passiv indkomst, bestemt forsikringsafkast eller betaling/indløsning.

Et pengeinstitut er en virksomhed, som er et depositar-institut (typisk virksomheder, der administrerer depotkonti), depotinstitutter (virksomheder, der udbyder depotkonti eller lignende til kunder), investeringsenheder (typisk investeringsforeninger) eller et forsikringsselskab, som tilbyder opsparingsprodukter som f.eks. en kapitalforsikring. 

Den kontrollerende person betyder de fysiske personer, der har kontrol over virksomheden. Til dette formål omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 25% af virksomhedens finansielle aktiver.