- Hvad er CRS?
CRS (Common Reporting Standard) er en globalt samarbejde, for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti. Retningslinjerne kræver, at finansielle institutioner identificerer finansielle konti hos kunder med skattemæssigt hjemsted i en anden stat eller jurisdiktion end deres egen. Formålet med CRS er at bekæmpe international skatteunddragelse.
CRS trådte i kraft i den 1. januar 2016. Alle finansielle institutioner skal fra den dato:
• Identificere nye individuelle og erhvervskunders skattemæssige hjemsted (herunder kunder, der kun har et indenlandsk skattemæssigt hjemsted)
• Gennemgå eksisterende individuelle og erhvervskunder for at identificere kunder med skattemæssigt hjemsted uden for banklandet.
• Identificere visse virksomheder/erhvervskunder og deres reelle ejere/kontrollerende personer, som har skattemæssigt hjemsted i et andet bankland.
• Indberette kunder med anden skattemæssigt bopæl/-er end banklandet til den lokale skattemyndighed.
CRS-lovgivning er baseret på FATCA-lovgivningen, men CRS adskiller sig på væsentlige punkter i forhold til FATCA. Den største forskel er, at CRS omfatter adskillige lande og kunder sammenlignet med FATCA, som kun dækker personer med tilknytning til USA, der har skattemæssigt hjemsted i USA.
Alle EU-medlemsstater deltager i CRS og har underskrevet en aftale om automatisk udveksling af finansielle oplysninger (DAC II-direktivet).
- Hvem er berørt af den nationale CRS-lovgivning?
CRS påvirker individuelle og virksomheder/erhvervskunder, der har skattemæssigt hjemsted i et hvilket som helst andet land end banklandet, og som har et produkt, der er omfattet af CRS.
- Hvad betyder udtrykket ”Skattemæssigt hjemsted”?
Udtrykket ”skattemæssigt hjemsted” betyder, at en person er skattemæssigt hjemmehørende i et land (skattemæssigt hjemsted) i overensstemmelse med lokal lovgivning.
- Virksomhed/erhverv.
Som udgangspunkt vil en virksomhed have skattemæssigt hjemsted i en jurisdiktion, hvor virksomheden betaler eller burde betale skat i henhold til lovgivningen, grundet af virksomhedens adresse, ledelsessted, stiftelsessted eller andre lignende kriterier.
- Virksomhedsdatterselskaber/filialer.
Det skattemæssige hjemsted for en virksomhedsdatterselskab eller filial er som udgangspunkt kun i det land, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted.
Eksempel: Et svensk datterselskab/filial af en dansk virksomhed har som udgangspunkt kun skattemæssigt hjemsted i Danmark.
- Hvornår har en virksomhed skattemæssigt hjemsted i udlandet?
Andre landes nationale love fastsætter betingelserne om en virksomhed skal behandles som have skattemæssigt hjemsted i det pågældende land. Disse love dækker over forskellige former for tilknytning til et land, som i den nationale skattelovgivning danner grundlag for en omfattende beskatning (fuld skattepligt).
- Privatpersoner.
Som udgangspunkt har man skattemæssigt hjemsted i det land hvor man har bopæl. Særlige omstændigheder (såsom at studere i udlandet, arbejde i udlandet eller længere rejse) kan medføre, at du har skattemæssigt hjemsted i mere end et land på samme tid.
- Hvornår har en privatperson skattemæssigt hjemsted i udlandet?
Som udgangspunkt har man skattemæssigt hjemsted i det land, hvor man har bopæl. Hvert land har dog sit eget regelsæt for at bestemme ens skattemæssige hjemsted.
Hvis en kunde har spørgsmål om, hvordan man bestemmer sit skattemæssige hjemsted, bør kunden tage kontakt til en skatterådgiver eller kontakte sin lokale skattemyndighed.
- Hvordan vil CRS påvirke finanssektoren?
Banker og andre finansielle institutioner såsom værdipapirinstitutioner, fondsforvaltningsselskaber, investeringsselskaber, og livsforsikringsselskaber er forpligtet til at identificere alle deres kunder i henhold til CRS-lovgivningen. Endvidere skal disse institutioner indberette kunder og deres kunders finansielle aktiver til skattemyndighederne. Skattemyndighederne sender til gengæld dataene til skattemyndighederne i andre CRS-lande.
- Hvad skal en kunde gøre, der har skattemæssigt hjemsted i et andet land end banklandet?
Kunden skal besvare de spørgsmål stillet af banken eller af andre pengeinstitutter. Hvis kunden er skattepligtig i et eller flere andre lande end banklandet, kan vi bede kunden om at udfylde en blanket om egen-erklæring. I denne selvcertificeringsblanket skal kunden angive sit skattemæssige hjemsted og TIN (Skatteydernummer).
- Hvad er et TIN?
Skatteydernummer (TIN) eller lignende, er en unik kombination af bogstaver og tal, der er tildelt af en jurisdiktion til en person eller en virksomhed for skatteadministrative formål.
- Hvad hvis en kunde oplyser, at han/hun ikke har et TIN, hvad skal kunden gøre?
Nogle jurisdiktioner udsteder ikke TIN. I så fald, skal kunden oplyse dette. De fleste lande udsteder dog TIN, og i disse tilfælde, skal kunden oplyse sit TIN.
Vær venligst opmærksom på, at i visse situationer har kunden ikke et TIN. I sådan et tilfælde skal kunden ansøge om et TIN i henhold til de lokale love.
- Hvad er forskellen mellem Dodd-Frank-, FATCA- og CRS-lovgivningerne?
Dodd-Frank ("USA-restriktioner")
For så vidt angående Dodd-Frank er det kun bopæl/domicil i USA, der er afgørende. dvs. kravene adskiller sig fra FATCA (hvor også amerikansk statsborgerskab er vigtigt).
FATCA
I tilfælde af at kunden er skattemæssigt hjemmehørende i USA, dvs. har et amerikansk statsborgerskab eller f.eks. "green card", vil FATCA (de nationale love, der implementerer FATCA) være gældende. I henhold til disse love skal kunden give en egen-erklæring hvori TIN (skatteydernummer) er oplyst. Du kan finde mere detaljeret information om FATCA på nordea.com. FATCA gælder for både fysiske og juridiske personer.
CRS
CRS-lovgivningen påvirker kunder med et andet skattemæssigt hjemsted end banklandet. CRS gælder for både fysiske og juridiske personer.
- Hvilke kundeoplysninger vil Nordea rapportere under CRS?
CRS er implementeret i år 2016 og Nordea har fra med år 2017 indberette følgende oplysninger:
• indestående/værdi på depotkonti, deponeringskonti, forsikringer og fondskonti
• oplysninger om renter, udbytter og andre afkast
• bruttoprovenu og bruttobeløb (f.eks. fra salg af værdipapirer og aktier og/eller fonde) og indløsningsbetalinger.
• For "Passive ikke-finansielle enheder" vil vi også indberette de reelle ejere/kontrollerende personer, der har et andet skattemæssigt hjemsted end banklandet.
- Er der nogen konti/produkter, der er udelukket med hensyn til rapportering under CRS?
Følgende konti anses for at være ekskluderede konti (ingen rapportering):
• pensionsrelaterede forsikringer og pensionsopsparingskonti, der opfylder visse kriterier
• konti hos dødsbo,
• spærrede konti og,
• konti, der ejes af børsnoterede selskaber eller en beslægtet enhed af et sådant børsnoteret selskab.
- Hvad kan kunden gøre, hvis kunden ikke har indberettet skat, hvor kunden har skattemæssigt hjemsted?
En kunde, der er selvangivelsespligtig, hvor han/hun har skattemæssig bopæl, men ikke har indgivet selvangivelse, skal efterfølgende indsende selvangivelse.
Hvis en person frivilligt indsender en selvangivelse efterfølgende (selvkorrigerende), er eventuelle bøder normalt lettere i forhold til, hvis en skattemyndighed opdager manglende indsendelse af selvangivelse og betaling af skat.
Fradrag af skat, for at undgå dobbeltbeskatning, kan i nogle tilfælde tillades for indkomst beskattet i et andet land. Dette afhænger af, om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de pågældende lande.
Vi anbefaler kunden at kontakte en skatterådgiver, hvis kunden har brug for hjælp til at rette en selvangivelse eller har spørgsmål til, hvordan denne procedure fungerer. Generelt kan vi anbefale ethvert af de store revisionsfirmaer (PwC, EY, Deloitte, KPMG), da de normalt har lokale kontakter i alle lande og kan håndtere eventuelle problemer, der måtte dukke op på grund af skattepligten i et andet land.
- Hvad er en ”aktiv ikke-finansiel enhed”?
En virksomhed (andre end en finansiel institution) anses for aktiv.
1) Hvis mere end 50% af virksomhedens indkomst kommer af salg af varer og tjenesteydelser.
2) Hvis mere end 50% af virksomhedens formue kan henføres til erhvervsaktiviteter i forbindelse med salg af varer og tjenesteydelser.
Aktive virksomheder omfatter for eksempel:
- Hvis mere end 50% af en virksomheds omsætning stammer fra fremstilling og/eller salg af varer og/eller tjenesteydelser.
- Et børsnoteret selskab eller et relateret selskab (datterselskab/associeret selskab) til et børsnoteret selskab.
- Statslige selskaber/styrelser og internationale organisationer/virksomheder, der udelukkende ejes af sådanne selskaber.
- Fonde, almennyttige organisationer, registrerede trossamfund og andre juridiske personer, der er skattefritaget.
- Hvad er en ”passiv ikke finansiel enhed”?
En virksomhed (som ikke er en finansiel virksomhed) anses for passiv, hvis:
1) Mere end 50 % af dens indkomst er passiv.
2) Mere end 50 % af dets aktiver er dem, der genererer passiv indkomst.
Passiv indkomst kan for eksempel være udbytte og renter. Det kan også være husleje og royalties, hvis virksomheden ikke har ansatte. Yderligere kan det være livrenter (ofte relateret til livsforsikringer), kursgevinster/gevinster ved salg af aktiver/ejendomme, der kan give passiv indkomst, bestemt forsikringsafkast eller betaling/indløsning.
- Hvad er en Finansiel institution.
Et pengeinstitut er en virksomhed, som er et depositar-institut (typisk virksomheder, der administrerer depotkonti), depotinstitutter (virksomheder, der udbyder depotkonti eller lignende til kunder), investeringsenheder (typisk investeringsforeninger) eller et forsikringsselskab, som tilbyder opsparingsprodukter som f.eks. en kapitalforsikring.
- Hvad er en kontrollerende person?
Den kontrollerende person betyder de fysiske personer, der har kontrol over virksomheden. Til dette formål omfatter kontrol direkte eller indirekte ejerskab af mere end 25% af virksomhedens finansielle aktiver.