Netauktioner
Du kan ofte tjene penge i forbindelse med køb og salg, men vær forsigtig. Er noget for godt til at
være sandt, så er det i reglen også tilfældet.
Sælges en mobil for 3000 kr., og koster den det dobbelte i forretningen, skal du være på vagt.
Dating
Såkaldt datingsvindel er blevet mere udbredt. Mødet sker sædvanligvis via et datingsite eller Facebook og udvikler sig ofte til et længerevarende forhold. Det er en lidt mere sofistikeret udgave af svindleren, der bruger tillid som sit våben. Personen, du har kontakt til, foregiver ofte at være soldat. Soldaten har brug for penge til hospitalsregningen, gebyrer eller en rejse for at møde sin nyfundne kærlighed. Mødet finder aldrig sted, og svindleren finder på nye undskyldninger for at få endnu flere penge.
Du er blevet franarret penge til hospitalsregninger, rejser og andre ting, men pengene bliver måske slet ikke brugt til formålet. I værste fald kan du medvirke til økonomisk kriminalitet.
Falske fakturaer
Svindlere er iderige, når det gælder om at franarre os penge. Et eksempel er at sende falske fakturaer. De kan sendes til dig personligt eller til en virksomhed og ofte i form af en rykker.
Her er et par råd:
- Er der tvivl om, hvor fakturaen kommer fra, så tjek en ekstra gang, inden den betales.
- Ring til banken, og bed den tjekke kontonummeret på fakturaen.
- Har du modtaget en faktura for noget, du ikke har bestilt? Er det noget, du har været ude for? Bestrid fakturaen.
Tænk dig om to gange – pas på i cyberspace!