Sådan laver du et realistisk budget

Med et boligbudget klarlægger du dine indtægter og udgifter og kan dermed regne dit rådighedsbeløb ud. Rådighedsbeløbet viser, hvor meget du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt, og det hjælper dig med at afgøre, hvor stort et boliglån din økonomi kan bære.

Indtægter og udgifter

For at skabe et præcist billede af din økonomi er det vigtigt at inkludere alle faste udgifter – fra husleje og forsikringer til dagligvareindkøb og transport. Dit budget skal afspejle din nuværende økonomi, så lad være med at tage forskud på forventede lønstigninger eller ændringer, der måske ikke bliver en realitet.

Rådighedsbeløb

Dit rådighedsbeløb er det, du har tilbage, når alle udgifter er trukket fra dine indtægter. Overvej, hvad der er vigtigt for dig i din hverdag:

  • Har du dyre hobbyer?
  • Nyder du at spise ude eller rejse?
  • Foretrækker du en mere beskeden livsstil?

Din smertegrænse for rådighedsbeløbet afhænger af din levestandard i dag og dine fremtidige prioriteter. Husk også at tage hensyn til store livsændringer som pension, hvis det er relevant inden for en årrække.

Læs mere om, hvordan du danner dig overblik over din økonomi og dit rådighedsbeløb. 

Prøv vores boligværktøjer – og bliv skarpere på dine muligheder

Hvor meget koster det at låne, hvad kommer du til at sidde for om måneden, og hvor stort et indskud skal du bruge til udbetalingen? Dét og meget mere kan du få svar på ved at prøve dig frem med vores forskellige boligværktøjer herunder:

Beregn, hvad du kan købe bolig for

Er du usikker på, hvad du har råd til? Brug vores boligkøbsberegner og få svar på, hvor meget du kan købe bolig for. Herefter kan du justere dit budget og få en idé om dine månedlige boligudgifter.

Spar op til boligkøb

Når du køber bolig, skal du selv kunne lægge en udbetaling på mindst 5 pct. af boligens pris. For en bolig til 1 mio. kr. betyder det, at du skal have sparet mindst 50.000 kr. op. Det er derfor vigtigt at komme i gang i god tid.

Få indsigt i boliglån

Med vores boliglånsberegner kan du undersøge, hvad det koster at låne, sammenligne forskellige låntyper og se hvilke månedlige udgifter du skal forvente.