Der er i øjeblikket stor uro på de finansielle markeder. Aktiekurserne falder og boligrenterne stiger. Men hvorfor stiger renterne, når de danske realkreditobligationer normalt betragtes som ”sikker havn”, og hvordan bør boligejerne reagere?
Skribent: Lise Nytoft Bergmann
Højeste boligrente i 10 måneder
Inden vores statsminister Mette Frederiksen gik på talerstolen onsdag den 11. marts om aftenen for at ”lukke Danmark ned”, var de lange boligrenter tæt på at sætte rekord. Boligrenterne var faldet gennem en længere periode, og selv når der var bølgegang på de finansielle markeder, var det ikke noget, der tog pusten fra de danske boligrenter. Faktisk tværtimod. For hvis investorerne blev bekymrede for udviklingen, blev de danske realkreditobligationer blot endnu mere interessante, da de blev betragtet som en såkaldt ”sikker havn” dvs. som et sted, hvor man kunne placere sine penge, uden at være bekymret for, om man ville få dem igen.
Men da markederne åbnede torsdag den 12. marts ændrede det billede sig, og rentefaldet blev forvandlet til en rentestigning. Det var nemlig ikke kun Mette Frederiksen, der var en tur på talerstolen. Mange andre stats- og regeringschefer tog lignende metoder i brug for at afbøde de sundhedsmæssige skadevirkninger fra covid-19 virussen, og initiativerne blev hurtigt fulgt op med store pengepolitiske lempelser fra centralbankerne.
Nu var situationen klar for alle. Der var tale om en alvorlig sundhedsmæssig krise, og de økonomiske konsekvenser ville være store. Usikkerheden bestod i, at man ikke vidste, hvor omfattende konsekvenserne ville være, og at de i givet fald ville afhænge af, hvordan epidemien udviklede sig.
Figur1: Kursudviklingen på det 30-årige 1 pct. lån med afdrag den seneste måned
Kilde: Nordea Kredit