Hvad koster et nybygget hus?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad det koster at bygge et hus. Prisen kommer først og fremmest an på, om du vælger et typehus eller et arkitekttegnet hus.
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad det koster at bygge et hus. Prisen kommer først og fremmest an på, om du vælger et typehus eller et arkitekttegnet hus.
Her kan du se et budget med eksempler på de typiske udgifter til et typehus, hvor betalingen til byggefirmaet sker ved indflytning. Alle priseksempler er inkl. moms. Eksemplerne er overslag, og der kan derfor være afvigelser i prisniveauet.
| Forventede byggeudgifter i alt: | 4.685.000 kr. |
| Køb af byggegrund/typehus/færdighusprojekt | 1.300.000 kr. |
| Byggetilladelse | 5.000 kr. |
| Arkitekt/byggesagkyndig | 15.000 kr. |
| Advokat | 10.000 kr. |
| Entreprisekontrakt/købsaftale/tilbud fra håndværkere: | 2.800.000 kr. |
| Haveanlæg | 120.000 kr. |
| Øvrige udgifter (fx byggestrøm, vand) | 15.000 kr. |
| Uforudsete udgifter (15% af entreprisekontrakten) | 420.000 kr. |
Mange byggefirmaer tilbyder et nybygget typehus til en fast startpris, hvilket som udgangspunkt er attraktivt. Typehuse kan i dag sagtens bygges med individuelle løsninger, hvor du som køber har indflydelse på fx plantegning, gulve og køkken.
Fordelene ved at vælge et typehus er, at du samarbejder med et byggefirma, der er specialiseret i nybyggeri og har et omfattende netværk af håndværkere og leverandører. Byggefirmaet tilbyder en samlet entreprisekontrakt, som indeholder aftaler om blandt andet pris, betalingsbetingelser, levering, forsikring og materialebeskrivelser.
Når du vælger et typehus, skal du være opmærksom på, hvad der er inkluderet i prisen, da eventuelle tilvalg som oftest kan resultere i en øget pris. Det er en god idé at have alle tilvalg helt på plads, inden byggeriet går i gang. På den måde kender du den endelige pris og din fremtidige boligøkonomi.Overvejer du i stedet et arkitekttegnet hus, vil prisen som udgangspunkt være væsentlig højere end ved et typehus.
Når du bygger et nyt hus, vil der ofte kommer uforudsete udgifter. Derfor er det vigtigt, at du i dit byggebudget tager højde for en buffer, så du kan komme trygt i mål med dit byggeprojekt.
Udgifter som stikledninger, jordbundsundersøgelse, energiramme og forsikringer er regnet med som en del af entreprisekontrakten og er derfor ikke med som særskilte udgifter. Tilslutningsafgift er medregnet i køb af byggegrund.
Vi anbefaler, at du sammen med en advokat og byggesagkyndig gennemgår alle projekts dokumenter herunder entreprisekontrakten og garantier.
Det sikrer dig, at der bliver taget stilling til alle væsentlige spørgsmål som for eksempel udgifter inkluderet i dit byggebudget, dagbøder, tidsplan for byggeriet og betalingsbetingelser.