- Har man brug for et testamente, når man er gift og kun har fælles børn?
Det kan altid være en god ide med et testamente, selvom I er gift og kun har fælles børn. Arven vil som udgangspunkt tilfalde ægtefællen og børnene. Ofte er det en god idé, at man sikrer sin ægtefælle bedst muligt, hvis man skulle gå bort, idet resten af familien herved økonomisk bliver mindst muligt belastet.
I skal derfor være opmærksom på følgende:
- Børn og længstlevende ægtefælle arver som udgangspunkt hver 50 pct. af formuen efter førstafdøde.
- Det er muligt at sikre, at længstlevende ægtefælle arver mest muligt via et testamente.
- I kan bestemme, hvem formuen skal tildeles, når længstlevende går bort.
- I kan fremtidssikre arven ved at give særeje til jeres børn og andre arvinger.
- I kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem, I foretrækker, skal være værge for jeres barn/børn i tilfælde af tidlig død.
- Måden, hvorpå formuen fordeles, afhænger af, hvordan formuen ”ejes” af jer.
- Hvordan gør man sine børns arv til særeje?
Hvis dine arvinger er gift, når de arver, men efterfølgende bliver skilt, kan deres fraskilte ægtefælle have ret til din arvings arv. Du kan undgå, at din arving skal dele sin arv i forbindelse med skilsmisse ved at lave særeje for arven.
Har du ikke i dit testamente bestemt, at din arvings arv skal være særeje, vil arven blive en del af arvingens delingsformue med dennes ægtefælle – eller en evt. kommende ægtefælle. Det har den betydning, at arven indgår i den samlede bodeling, hvis de på et tidspunkt bliver skilt.
Selvom dine børn/arvinger er unge nu eller ikke er gift, er det stadig muligt at indsætte en bestemmelse om særeje. Bliver din arving aldrig gift, betyder det blot, at særejet ikke vil få nogen betydning. Det kan med andre ord ikke skade din arving, at du bestemmer, at arven skal være særeje, da du alene har taget stilling til, at arven skal være beskyttet fra en evt. senere deling ved skilsmisse.
- Hvordan kan jeg begrænse arven til mine livsarvinger, så de skal arve mindst muligt?
Tvangsarven er den del af arven, du ikke har råderet over. Tvangsarven udgør en fjerdedel af din formue og skal tilgå din ægtefælle og dine livsarvinger (børn) og kan derved ikke testeres til andre.
Du kan ikke disponere over tvangsarven – heller ikke i et testamente. Du kan ikke gøre dine børn arveløse. Det er dog muligt at begrænse arven til børn ved at skrive, at et eller flere af børnene kun skal have tvangsarv. Velhavende personer kan indsætte et maksimumbeløb for deres børns tvangsarv, jf. Arveloven § 5, stk. 2. Maksimum er i 2021 på 1.350.000 kr. og reguleres årligt.
En beløbsbegrænsning skal fremgå udtrykkeligt af testamentet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at testator har noteret, at arvingen skal arve mindst muligt. Såfremt du vælger at benytte dig af denne begrænsning, vil det fremgå tydeligt i det testamente, du har oprettet hos TestaViva.
Ønsker du derfor at begrænse arven til dine livsarvinger, kan den begrænses til tvangsarven. Herved arver dine tvangsarvinger 25 pct. og de resterende 75 pct. kan du frit testamentere over.
- Vi vil gerne have, at begges søskende arver os, selv om den ene dør først. Hvad gør vi?
Om det er jeres søskende, der arver afhænger af, om I er gift eller samlevende, samt hvem der er i live når I går bort.
Hvis I er gift, så skal I oprette testamente for at opnå den tilsigtede retsstilling. Er i ægtefæller og har ingen børn, så vil længstlevende ægtefælle arve 100pct. af arven efter længstlevende. Når længstlevende går bort, vil det være længstlevendes forældre der arver. Er længstlevendes forældre døde, vil det i stedet være længstlevendes søskende der arver. Førstafdødes søskende vil derfor ikke arve. Er det noget I ønsker, skal der oprettes et testamente, for at sikre, at arven bliver fordelt til jeres søskende.
Er I derimod samlevende vil I ikke have en arveret efter hinanden uden et testamente. Det betyder, at når den første af jer går bort, vil det være førstafdødes forældre, der arver. Er de døde, vil det i stedet være førstafdødes søskende, der arver hele formuen efter førstafdøde.
Ønsker I derfor at begunstige hinanden, så længstlevende arver, når den første af jer går bort, og det først er når længstlevende går bort, at arven skal deles mellem jeres søskende, så skal i have oprettet et testamente.
- Plejebørn, papbørn og adoptivbørn
Børn, som du er plejeforældre for eller har fået tildelt forældremyndigheden over, arver ikke dig, din ægtefælle eller andre i din slægt. Det skyldes, at disse børn ikke er dine legale arvinger og derfor ikke er berettiget til tvangsarv. De arver derfor kun dig, hvis du har oprettet et testamente, hvor du begunstiger disse børn.
Du kan også vælge at adoptere barnet, hvis du opfylder reglerne herfor. Et adopteret barn har legal arveret efter deres adoptivforældre. Barnet får på tidspunktet for adoptionsbevillingen ret til tvangsarv fra dig og din slægt.
- Vi har 2 børn. Må vi selv vælge hvem der får fuldmagten?
Ja, det er helt op til jer. I har både muligheden for, at den ene skal varetage opgaven selv. Derudover har i mulighed for, at de skal varetage opgaven sammen. I har også mulighed for, at den ene af jeres børn indsættes som primær fuldmagtshaver og den anden som subsidiær fuldmagtshaver.
- Hvor længe gælder en fremtidsfuldmagt?
En fremtidsfuldmagt gælder til den dag, du går bort, eller til den dag du tilbagekalder den. Det kan give mening at overveje, om dem du har indskrevet som fremtidsfuldmægtige i din fremtidsfuldmagt, stadig er de rigtige med jævne mellemrum, men det er ikke sådan, at den skal fornyes for at have gyldighed.
- Hvem afgør hvornår en fremtidsfuldmagt skal træde i kraft?
En fremtidsfuldmagt træder i kraft i det tilfælde, at du ikke kan tage vare på dig selv. Det er Familieretshuset, der vurderer, om alle betingelser er opfyldt, før fremtidsfuldmagten bliver aktiveret.
Din fremtidsfuldmagt træder i kraft, hvis du kommer ud for sygdom eller ulykke, der medfører, at du ikke kan tage vare på dig selv. Det er Familieretshuset, der sætter fremtidsfuldmagten i kraft, og da det er et meget personligt dokument, skal der flere faktorer til, før Familieretshuset aktiverer fremtidsfuldmagten:
- Der skal sendes en anmodning til Familieretshuset. Herved skal ligge en lægeerklæring, og der er et gebyr på 1.010 kr. (tal fra november 2024).
- Fuldmagtsgivers nærmeste pårørende skal høres om deres stillingstagen til ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten.
En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvor du kan notere, hvem der kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du en dag ikke selv er i stand til det pga. sygdom eller ulykke.
- Besked til de nærmeste pårørende om ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten
Ikraftsættelsen af fremtidsfuldmagten har stor betydning for fuldmagtsgiveren og de nærmeste pårørende. Derfor har de pårørende krav på at vide det, så de evtuelt kan gøre indsigelse til Familieretshuset, hvis de er uenige i beslutningen.
- Kan man selv sætte fremtidsfuldmagten i gang?
Ja, man kan som fuldmagtsgiver selv sætte din fremtidsfuldmagt i kraft, hvis man ønsker, at ens fuldmægtig(e) skal handle på ens vegne og varetage ens personlige og økonomiske forhold. Det skal dog stadig gå igennem Familieretshuset og understøttes af lægeerklæring om den dårlige tilstand.
- Fuldmagtsgivers mulighed for fortsat at træffe beslutninger
Selv om man opretter en fremtidsfuldmagt, og selv om fremtidsfuldmagten træder i kræft, bliver fuldmagtsgiveren ikke umyndiggjort. Personen mister med andre ord ikke sin retlige handleevne, blot fordi en fremtidsfuldmagt aktiveres. Fuldmagtens virke har alene den betydning, at personen kun fortsat kan handle på egen hånd i det omfang, vedkommende er i stand til det.
De aftaler, som personen træffer, før fremtidsfuldmagten træder i kraft, kan blive omgjort, hvis den anden part burde have indset, at personen var i en tilstand, hvor vedkommende pga. eksempelvis demens ikke forstod aftalens indhold og altså ikke var i stand til at handle fornuftigt.
Mange tror fejlagtigt, at den fuldmægtige vil kunne sende fuldmagtsgiver på plejehjem. Det er ikke tilfældet. Der er i Danmark krav om, at personen, der flyttes på plejehjem, skal kunne give et informeret samtykke til indflytningen. Det betyder, at personen skal kende og forstå omfanget af det, som vedkommende giver samtykke til. Er det ikke muligt at få et sådant samtykke, kan kommunen eller Familieretshuset i særlige tilfælde beslutte, at personen alligevel skal flytte ind i en plejebolig. Betingelserne for at gennemtvinge en sådan flytning skal være opfyldt, og de varierer alt efter situationen. En af grundreglerne er et krav om, at det vil være uansvarligt ikke at gennemtvinge flytningen (fx ved alternativ risiko for alvorlig selvskade).
Det betyder kort fortalt, at man ikke skal frygte, at man bliver umyndiggjort, blot fordi man opretter en fremtidsfuldmagt, og den bliver aktiveret. Det er stadig muligt at træffe beslutninger på egne vegne, selvom fremtidsfuldmagten er trådt i kraft.
- Hvordan ophæver man fremtidsfuldmagten?
Den fuldmægtige kan altid frasige sig hvervet, efter fremtidsfuldmagten er trådt i kraft. En fuldmægtig har krav på at blive fritaget. Ønsker den fuldmægtige slet ikke at påtage sig hvervet, inden fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, undlader denne blot at anmode om ikraftsættelse – også selvom der ved oprettelsen af fremtidsfuldmagten er indgået aftale med den fuldmægtige.
- Hvornår ophører en fremtidsfuldmagt?
Din fremtidsfuldmagt ophører så snart, du går bort. En fremtidsfuldmagt er nemlig kun relevant i forhold til sygdom, mens du lever og ikke, når du er gået bort.
- Vi har et testamente, som vi er tilfredse med. Kan man tilføje en fremtidsfuldmagt i det?
Hvis I ønsker at sikre hinanden ved demens eller lignende svækkelse, skal I hver oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten skal oprettes særskilt og har altså ikke sammenhæng med testamentet.
- Skal en fremtidsfuldmagt tinglyses?
Når en fremtidsfuldmagt skal gøres juridisk gyldig, skal du igennem to trin:
- Første trin er, at fremtidsfuldmagten skal tinglyses og underskrives med MitID på Tinglysningens hjemmeside. Tinglysning betyder, at dit juridiske dokument bliver offentligt registreret. På denne måde vil din fremtidsfuldmagt blive tilgængelig for de rette parter, hvis den en dag aktiveres.
- Andet trin er at vedkende fremtidsfuldmagten foran en notar i byretten. Dette skal sikre, at du står ved din fuldmagt. Når fremtidsfuldmagten er tinglyst og underskrevet på tinglysning.dk, skal du møde fysisk op hos en notar for at få fremtidsfuldmagten vedkendt.
Når din fremtidsfuldmagt er blevet tinglyst, underskrevet og noteret hos notaren, er den juridisk gyldig.
.svg)