Hvordan låner jeg til boligkøb?
Et lån til boligkøb består i de fleste tilfælde af en kombination af et realkreditlån og et banklån.
Med et realkreditlån har du mulighed for at låne op til 80% af værdien af en bolig. Den type lån kan derfor ikke dække hele boligens værdi. Hvis du kombinerer realkreditlånet med et banklån, kan banklånet dække op til 15% yderligere af boligens værdi. Og du vil derfor ende med at skulle lægge minimum 5% i udbetaling. Du har også mulighed for at betale mere end 5% i udbetaling på dit boliglån og i denne sammenhæng tage et lavere banklån, der ofte også er det dyreste af de to lån.
Med en kombination af de to typer lån vil et hus, der koster 2 mio. kr. som minimum forudsætte en udbetaling på 100.000 kr. – hvis du vælger at lægge 5% i udbetaling på huset.