Hvad er tematisk investering? 

Ved tematisk investering investerer du i det, vi i Nordea kalder ”megatrends”.

Det er trends, der kan påvirke måden vi lever, arbejder og interagerer på. Det kan for eksempel være banebrydende ny teknologi eller en voksende ny middelklasse i lande som Indien eller Kina. Målet er at udnytte de muligheder, der opstår i forbindelse med disse trends, før de bliver mere alment kendte. Tematisk investering betyder, at din investeringsstrategi har fokus på langsigtede megatrends i stedet for specifikke virksomheder eller sektorer. 

Læs mere om investeringsstrategi her.

Det kan være en strategi, der potentielt kan give store afkast, hvis du rammer rigtigt i dine forudsigelser. Men der kan også være meget store afkastforskelle. Så du skal tænke dig godt om, hvis du giver dig i kast med tematisk investering.

Vi anbefaler, at hver enkelt investering i en tematisk fond/ETF højst udgør 10 pct. af din samlede porteføljeværdi, og at den samlede andel af tematiske investeringer ikke overstiger 25 pct. af porteføljen. På den måde undgår du for stor eksponering til specifikke temaer og kan dermed nedsætte din risiko.

Eksempel: Hvis du vil investere for 10000 kr., anbefaler vi, at du højst bruger 2500 kr. af de 10000 kr. på tematiske investeringer. De 2500 anbefaler vi, at du spreder i eksempelvis tre forskellige tematiske fonde, hvor hver ikke fylder mere end 1000. Det kan fx være 1000 kr. i fond A, 1000 kr. i fond B og 500. kr. i fond C.   

Vi gør opmærksom på, at investering aldrig er uden risiko. Der er altid risiko for, at du taber hele eller dele af det investerede beløb. Omtale af lande, sektorer, fonde og/eller ETF’er skal ikke anses som en købs-, hold- eller salgsanbefaling fra Nordea og udgør ikke personlig investeringsrådgivning. 

Du kan kontakte en rådgiver, hvis du har brug for rådgivning om investering.

Klik her for at booke møde med en rådgiver.

Hvad er megatrends?

Individuelle strukturelle forandringer kan grupperes i bredere trends, som igen kan inddeles i større megatrends. 

Disse megatrends indebærer betydelige socioøkonomiske forandringer, som påvirker os alle. 

I Nordea har vi identificeret tre overordnede megatrends, som former verden. Vi tilbyder et udvalg af fonde eller ETF'er til hvert tema:

  • Teknologisk transformation
  • Bæredygtighedsudfordringer
  • Demografiske og sociale ændringer.

Vi tilbyder også, at du kan investere i fonde og ETF'er, der kombinerer de forskellige megatrends.

Nordeas megatrends

Læs mere om de tre megatrends, du kan investere i gennem Nordea nedenfor. 

Teknologisk transformation

Denne megatrend fokuserer på den digitale revolution, hvor banebrydende teknologier ændrer vores samfund og former fremtiden.

Nogle af undertemaerne er: 

  • Den digitale økonomi
  • Banebrydende innovation 
  • Fremtidens transportløsninger.

Demografiske og sociale ændringer

Denne megatrend fokuserer på demografiske og sociale ændringer som følge af en aldrende befolkning, social ligestilling og ændringer i forbrugsmønstre.

Nogle af undertemaerne er:

  • Demografi
  • Menneskelig trivsel
  • Social balance.

Bæredygtighedsudfordringer

Denne megatrend fokuserer på den stigende ressourceknaphed, øgede klimabevidsthed og mere restriktive miljølovgivning.

Nogle af undertemaerne er: 

  • Energiomstilling 
  • Fødevarer
  • Ressourcestyring.

Sådan laver du en tematisk investering med Nordea

  • 1. Log på mobilbank eller Netbank

    Log ind på mobilbank eller Netbank med MitID. Klik her for at logge ind.Åbner i nyt vindue  

  • 2. Gå til 'Tematiske investeringer'

    Klik på ”Opsparing og investering” og derefter på ”Tematiske investeringer” i boksen ”Find investeringer”.

  • 3. Vælg megatrend og se muligheder

    Vælg en af vores megatrends og se de fonde og ETF'er, vi tilbyder inden for det tema.

  • 4. Køb fond eller ETF

    Vælg den fond eller ETF, du vil investere i, og klik på ”Køb”. Udfyld ordredetaljer, klik på ”Gennemgå købsordre” og underskriv med MitID.

Gør en forskel med tematisk investering

Tematisk investering giver dig også mulighed for at investere ud fra dine personlige værdier. 

Hvis du for eksempel brænder for at modarbejde klimaforandringer, kan du investere i en fond, der udelukkende investerer indenfor energiomstilling. På den måde kan du sikre, at dine penge arbejder for at forme verden efter dine idealer.

På samme måde kan en stærk interesse for kunstig intelligens afspejles med en investering i en fond, der fokuserer på AI. 

Tematisk investering kaldes også for impact investering, da du investerer direkte i noget, du virkelig tror på, eller som kan skubbe verden i den retning, du ønsker. Med tematisk investering kan du både gå efter at nå dine finansielle mål og sætte et positivt aftryk på verden.