Hvorfor skal du vælge et fastforrentet realkreditlån?

Et fastforrentet realkreditlån kan være attraktivt for dig, der ønsker:

Fast rente i hele lånets løbetid

Du får økonomisk stabilitet med samme ydelse fra start til slut. Selvom den faste rente ofte er højere end variable renter, er du beskyttet mod eventuelle rentestigninger. 

Mulighed for at reducere restgæld ved stigende rente

Du får økonomisk stabilitet med samme ydelse fra start til slut. Selvom den faste rente ofte er højere end variable renter, er du beskyttet mod eventuelle rentestigninger. 

Omlægge dit nuværende lån til en fast rente

Når du skifter fra variabel til fast rente, sikrer du dig mod fremtidige rentestigninger. I den forbindelse skal du gøre op med dig selv, om omkostningerne ved omlægningen bliver opvejet af den af den økonomiske tryghed, der følger med et fastforrentet lån.

Optage et nyt lån til forbedringer af din bolig

Et fastforrentet lån til boligforbedringer giver dig forudsigelige månedlige renteudgifter, mens du potentielt øger boligens værdi gennem renovering eller forbedringer. Læs mere om at låne i din boligs friværdi

Hvad er renten på et fastforrentet realkreditlån?

Renten på et realkreditlån bliver fastsat ud fra udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder. 

Rentesatserne i markedet har betydning for dit realkreditlån, uanset om du vælger fast eller variabel rente. På et realkreditlån med fast rente kender du renten i hele lånets løbetid, uanset om renterne i markedet stiger eller falder.  

Se aktuelle renter og kurser på realkreditlån

Hvilket fastforrentet realkreditlån skal du vælge?

Vi har to lånetyper med fast rente i Nordea:

Obligationslån med fast rente

Obligationslån er et lån med fast rente i hele lånets løbetid. Lånet er til dig, der gerne vil kende din rente og afdrag i hele lånets løbetid. Du bør overveje at vælge et Obligationslån, hvis:  

  • du prioriterer økonomisk sikkerhed højt 
  • du er igang med at købe en ny bolig  
  • du vil optage et tillægslån i din bolig
  • du overvejer at omlægge lånet i din bolig 

Læs mere om Obligationslån med fast rente

Frihed30 Fast

Frihed30 Fast er et realkreditlån med mulighed for afdragsfrihed fra 11 år og op til 30 år. Du bør overveje lånet, hvis: 

  • du kun har brug for at låne op til 60 pct. af boligens værdi 
  • du ønsker, at lånets restgæld forfalder til fuld indfrielse i forbindelse med sidste terminsydelse, når lånet udløber 
  • du ønsker en fast rente, der er kendt i hele lånets løbetid. 

Læs mere om Frihed30 Fast

Fast rente i 10 år

Vores 10-årige realkreditlån med fast rente giver dig mulighed for at optage et realkreditlån med hurtig afvikling. Fast rente i 10 år henvender sig særligt til dig, som: 

  • har råderum i økonomien og ønsker at blive hurtigt gældfri 

  • har et fastforrentet lån, men gerne vil lægge om til en lavere rente eller forkorte løbetiden 

  • har et variabelt forrentet lån, men gerne vil låse renten fast og afvikle lånet hurtigt 

  •  ønsker et tillægslån for eksempel til energirenoveringer eller et nyt køkken. 

Vær opmærksom på: Når lånet afvikles på 10 år, vil den månedlige ydelse være forholdsvis høj. Renten på lånet er fast og følger ikke automatisk med ned, hvis renterne falder yderligere. 

Fast rente i 20 år

Vores 20-årige realkreditlån med fast rente giver dig mulighed for at betale mindre over lånets løbetid på grund af færre udgifter til rente og bidrag – sammenlignet med et 30-årigt fastforrentet lån. Fast rente i 20 år henvender sig særligt til dig, som: 

  • har råderum i økonomien og ønsker at afvikle gælden hurtigt 

  • har et fastforrentet lån, men gerne vil lægge om til lavere rente eller forkorte løbetiden 

  • har et variabelt forrentet lån, men ønsker at låse renten fast.  

Vær opmærksom på: Når lånet afvikles på 20 år, vil den månedlige ydelse være højere end på et lån med 30 års afvikling. Renten på lånet er fast og følger ikke automatisk med ned, hvis renterne falder yderligere. 

Fast rente i 30 år

Vores 30-årige realkreditlån med fast rente henvender sig særligt til dig, som: 

  • ønsker et lån, hvor du har mulighed for at udnytte ændringerne i markedsrenten og eventuelt omlægge dit lån for at få bedre vilkår 

  • har et variabelt forrentet lån, men vil gerne låse renten fast, så du kender din rente og afdrag i hele lånets løbetid. 

Vær opmærksom på:  Sammenlignet med et fastforrentet lån med kortere løbetid, betales der mere over hele lånets løbetid. Renten på lånet er fast og følger ikke automatisk med ned, hvis renterne falder yderligere. 

 

Hvad koster er fastforrentet realkreditlån?

Bidragssatsen er den pris, du betaler til realkreditinstituttet for at administrere og tage risikoen for et realkreditlån. Bidragssatsen skal du betale gennem hele løbetiden, når du optager et realkreditlån. Bidragssatsen på lånet afhænger af boligens type, og hvor stor en del af boligens værdi, der belånes. Derudover afhænger bidragssatsen af valg af låntype, samt om lånet er med eller uden afvikling.

Læs mere om bidragssatsen.

Derudover er der omkostninger forbundet med at oprette et lån. Der er for eksempel tinglysningsafgift til staten og gebyrer til Nordea og Nordea Kredit. 

Hvad det reelt koster at optage et fastforrentet realkreditlån, kommer an på låntypen og løbetiden på lånet.   

Beregn, hvad det koster at låne til køb af bolig.

Få rådgivning til dit realkreditlån

Hos os får du personlig og kompetent rådgivning, så du er klædt godt på til at træffe de vigtigste beslutninger om din boligøkonomi. Book et møde med os, så vi kan hjælpe dig med at finde det rette lån. 

eBolig – omlæg dit lån online

Hvis du allerede er kunde i Nordea, kan du sammenligne dit eksisterende lån med et nyt lån og se, hvordan en omlægning ville påvirke din økonomi.  Du kan også bruge låneguiden til at finde det lån, der passer bedst til dig.