Hvilke muligheder har jeg ved en refinansiering?
Forlæng eller forkort perioden
Du kan overveje, om det er en fordel for dig enten at forlænge eller forkorte perioden mellem refinansieringerne - fx fra 3 til 5 år.
Det er en fordel at forlænge, hvis du vil sikre dig en lav rente i en længere periode. Har du derimod planer om at sælge din bolig, kan du vælge at forkorte perioden mellem refinansieringerne.
Omlæg dit lån til et nyt
Hvis du gerne vil ændre dit Rentetilpasningslån til et nyt lån med en fast rente, anbefaler vi, at du gør det i forbindelse med refinansieringen, fordi du kan indfri dit nuværende lån til kurs 100.
Begynd at afdrage
Hvis du ikke afdrager på dit Rentetilpasningslån i dag, bør du overveje, om det er ved at være tid til at begynde at betale af på dit lån.
Det er en fordel at begynde at afdrage på dit lån i en periode, hvor renten er faldet. Det betyder nemlig, at du skal betale mindre i rente hver måned. Og den besparelse kan du med fordel bruge på at starte med at betale af på dit lån.
Du kan starte afvikling på dit afdragsfrie Rentetilpasningslån uden at lægge dit lån om. Brug evt. refinansiering i eBolig.
Hvis du har Rentetilpasningslån, hvor afdragsfriheden udløber, begynder afviklingen samtidig med refinansiering af lånet. Det sker automatisk, og det betyder, at du skal betale mere, end du har været vant til.
Ønsker du at forlænge din afdragsfrihed, skal du kontakte os, så vi kan tale om dine muligheder.
Rentesikring
Hvis du forventer, at renten på dit boliglån kommer til at stige, kan du inden fristens udløb sikre renten på dit Rentetilpasningslån for den kommende periode.
Behold dit nuværende lån
Hvis du ikke vil ændre dit lån, skal du ikke foretage dig noget, da lånet automatisk refinansieres.
Læs mere om mulighederne ved refinansiering eller omlægning af lån her.
Skal du have ny rente på dit Rentetilpasningslån 1. april 2021?
Er du i tvivl om, hvilke muligheder du har?
Ud fra det nuværende lave renteniveau anbefaler vi, at du overvejer at lægge dit lån om til fast rente eller flere år i mellem refinansieringerne, så du kan være sikker på at have en lav rente i mange år.
Før du beslutter dig for at skifte lån, bør du forholde dig til, hvordan du mener, renten vil udvikle sig på både kort og lang sigt.
Du kan læse om Nordeas renteforventningerÅbner i nyt vindue i den seneste artikel med Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kredit Bolignyt.