Hvad er skrå konvertering?

En skrå konvertering er, når du omlægger dit realkreditlån fra variabel til fast rente – eller omvendt. 

Hvis du har et variabelt lån, og renten falder, kan du overveje at omlægge dit lån til et fastforrentet lån, så du kender renten i hele lånets løbetid. Det giver tryghed og stabilitet i din boligøkonomi. 

Hvis du har et fastforrentet lån, og renten stiger, kan du indfri dit lån for færre penge, end du oprindelig lånte, og dermed skære noget af restgælden. Ved omlægning kan du vælge at gå fra et fastforrentet til et variabelt realkreditlån.

Hvornår kan en skrå konvertering betale sig?

Du bør overveje en skrå konvertering:

  • Fra variabel til fast rente: Hvis du ønsker at låse din rente fast i resten af lånets løbetid.
  • Fra fast til variabel rente: Hvis du tror på, at renten på det fastforrentede lån vil falde igen, eller hvis du planlægger at sælge din bolig inden for nær fremtid. 

Der er udgifter forbundet med en lånekonvertering, og de udgifter skal holdes op imod det beløb, du eventuelt kan skære af gælden ved at indfri lånet. Du skal også tage højde for de højere renter, du med al sandsynlighed skal betale fremover – i hvert fald i en periode. 

Det er en individuel vurdering, om det er en god ide at omlægge sit lån, og vi anbefaler altid, at du får rådgivning af os, inden du beslutter dig.

Fordele ved en skrå konvertering

  • En skrå konvertering giver dig mulighed for at reducere din restgæld. Hvis du har et fastforrentet lån, og renten stiger, kan du indfri dit nuværende lån til en lavere kurs, end da du optog lånet. 
  • Ved at skifte fra variabel rente til fastrente opnår du den klare fordel, at du kender din rentesats gennem hele lånets løbetid. Selvom din månedlige ydelse bliver højere, giver det dig økonomisk tryghed og forudsigelighed, da du præcist ved, hvad du skal betale hver måned - uanset hvordan renterne ellers udvikler sig på markedet.

Ulemper ved skrå konvertering

  • Din betaling til lånet vil stige, hvis du omlægger fra variabel til fastrente. Til gengæld vil fordelen være, at du kender dine renteudgifter i resten af lånets løbetid. 
  • Det nye lån bliver mere risikabelt, hvis du omlægger fra fast til variabel rente. Med et variabelt lån kender du din betaling frem til næste rentefastsættelse, hvor renten enten kan stige og falde. Hvis renten på et fastforrentet lån falder, kan du eventuelt senere hen konvertere tilbage til fast rente. Men hvis renten stiger, skal du betale mere for dit lån med variabel rente, og det kan betyde, at det koster dig mere end det beløb, du skar af restgælden. 

Beregn skrå konvertering af lån

Som kunde i Nordea kan du selv omlægge og beregne dit Nordea Kredit lån i eBolig. I eBolig har du mulighed for at sammenligne dit eksisterende lån med et nyt lån og se, hvordan en omlægning påvirker din økonomi. 

Læs mere om eBolig.

Spørgsmål og svar om skrå konvertering